Samarbejde med Dansk Numismatisk Forening

​Under arrangementet Historiske Dage i marts måned indledte DIF’s Museum et samarbejde med Dansk Numismatisk Forening, der er en forening af mønt og medaljesamlere. Formålet er at yde gensidig hjælp til identifikation af medaljer og foreningsnåle.
21. jun 2019

Museet har allerede fået den første opgave, som er at identificere denne medalje

Opgaven blev hurtig løst ved hjælp af idrætsvenner fra KIF specielt lægen Peter Schnohr.

Medaljen blev givet til alle der gennemførte KIF's 100 km løb, Slotsløbet, der omfattede en rute, hvor løberne passerede Kronborg, Fredensborg Slot og Eremitageslottet.

Starten gik en lørdag aften i maj kl. 22. Startpistolen var en nøjagtig kopi af Napoleon III's salutér kanon, og løbets starter var som i Eremitageløbet professor, dr. med Anders Tybjærg Hansen.

Løbet blev afviklet i årene 1972 – 1979 og havde op til 1300 – 1400 deltagere.

I 1974 var løbet udnævnt til det officielle Europamesterskab med 597 startende. Vinder var Calderari fra Schweiz i tiden 8.14 timer

Det var fhv. embedslæge Jens Jensen som var årsag til at KIF arrangerede Slotsløbet. Jens havde deltaget i et 100 km løb i Biel i Schweiz. Det blev han så begejstret over, at han året efter i 1972 sammen med læge Peter Schnohr fik etableret Nordens første 100 km løb.