PRM: Tre OL-sølvvindere med til at fuldende European Games-hold

Med præcis en måned til åbningsceremonien i Minsk er de sidste atleter udtaget til European Games. Tre OL-sølvvindere er blandt de atleter, som fuldender truppen.
21. maj 2019
Med præcis en måned til åbningsceremonien i Minsk er de sidste atleter udtaget til European Games. Tre OL-sølvvindere er blandt de atleter, som fuldender truppen.

De tre OL-sølvvindere Emma Aastrand Jørgensen, René Holten Poulsen og Sara Slott Petersen er blandt de atleter, som mandag er blevet udtaget til den anden udgave af European Games i Hviderusland. Med præcis en måned til ilden tændes på Dynamo Stadium i Minsk er det danske hold dermed komplet.

Emma Aastrand Jørgensen vandt ved OL i Rio sølv i kajak på 500 meter-distancen, og for hende bliver European Games et vigtigt fingerpeg i forhold til VM og OL.

”European Games er et vigtigt delmål for mig. Jeg har trænet godt i vinteren og foråret, og nu får jeg at se, hvordan jeg ligger i forhold til mine europæiske konkurrenter. Desuden er jeg fortsat ung og har derfor brug for mesterskabserfaring, siger 23-årige Emma Aastrand Jørgensen, der glæder sig til oplevelsen med at være sammen med danske atleter fra andre idrætsgrene.

”Det er fedt, at vi er afsted som et hold og kan heppe på hinanden. Normalt kan jeg have svært ved at følge med i, hvordan det går andre danske idrætsudøvere ved forskellige mesterskaber. Det kan jeg her, og jeg håber også at få mulighed for at se nogle af dem i aktion,” siger OL-sølvinderen.

Generelt er det et stærkt kajakhold, der sendes afsted. Således er også René Holten Poulsen, der vandt sølv ved OL i 2008 og tre gange har vundet guld ved VM, med på holdet.


Nyt atletikformat

Ud over kajakroerne blev atletikudøverne også udtaget mandag. Her finder man blandt andre Sara Slott Petersen, der vandt OL-sølv i Rio på 400 meter hæk. Ved European Games er atletikformatet helt nyt. Det afvikles som en holdkonkurrence, hvor der dystes i en række i forskellige discipliner, hvilket danner udgangspunktet for et afsluttende stafetløb ’The Hunt’.

Med et komplet hold på 53 udøvere (og 6 reserver) ser European Games Chef de Mission, Jakob Ovesen, frem til, at legene begynder om en måned.

”Jeg synes, at vi har samlet et stærkt dansk hold, hvor flere atleter kommer til at kæmpe med om guldmedaljerne. Desuden har vi en række atleter med store fremtidsperspektiver, som får værdifuld erfaring i at deltage i et så stort mesterskab som European Games,” siger Jakob Ovesen.


Udtagne danske atleter (senest udtagne med fed skrift):

Atletik:

Mathilde U. Kramer (100 meter)
Mette Graversgaard (100 meter hæk)
Janne Nielsen (længdespring)
Marie Vestergaard (spydkast)
Sara Slott Petersen (mixed 4x400 meter)
Ida Karstoft (mixed 4x400 meter)
Helene Holm Gottlieb (The Hunt 600 meter)
Astrid Glenner-Frandsen (The Hunt 200 meter)
Frederik Schou-Nielsen (100 meter)
Andreas F.L. Martinsen (110 meter hæk)
Jonas Kløjgaard Jensen (højdespring)
Benjamin Lobo Vedel (mixed 4x400 meter)
Gustav Lundholm Nielsen (mixed 4x400 meter)
Kristian Uldbjerg Hansen (The Hunt 800 meter)
Nicolai Hartling (The Hunt 400 meter)

Reserver:

Anna Øbakke Lange
Olivia Thorsgaard
Mia Helene Mørck
Simon Hansen
Oliver Chabert
Kasper Olsen


Badminton:

Viktor Axelsen (herresingle)
Anders Antonsen (herresingle)
Mia Blichfeldt (damesingle)
Line Kjærsfeldt (damesingle)
Kim Astrup/Anders Skaarup (herredouble)
Majken Fruergaard/Sara Thygesen (damedouble)
Sara Thygesen/Niclas Nøhr (mixed double)


Boksning:

Ditte Ajaaja Frostholm (-60 kilo)
Frederik Lundgaard Jensen (-64 kilo)


Bordtennis:

Jonathan Groth (herresingle, hold)
Anders Lind (herresingle, hold)
Tobias Rasmussen (hold)


Bueskydning:

Maja Jager (recurve)
Anne Marie Dorscheus Laursen (recurve)
Randi Degn (recurve)
Tanja Jensen (compound)


Judo:

Lærke Marie Olsen (-63 kilo)
Emilie Sook (-70)


Kajak:

René Holten Poulsen (K1 1000m, K1 5000m og K2 1000m)
Nils Jensen Boe (K2 1000m)
Emma Aastrand Jørgensen (K1 200m, K1 500m, K1 5000m og K4 500m)
Line Langelund (K2 200m og K4 500m)
Julie Frølund Funch (K2 500m og K4 500m)
Pernille Knudsen (K2 500m og K4 500m)
Bolette Nyvang Iversen (K2 200m)


Karate:

Katrine Pedersen (-68)


Trampolin:

Benjamin Salo Kjær


Skydning:

Stine Nielsen (riffel)
Rikke Ibsen (riffel)
Anna Nielsen (riffel)
Jesper Hansen (skeet)
Emil Petersen (skeet)
Steffen Olsen (riffel)
Frederik Larsen (pistol)
Esben Jakobsen (riffel)
Mikkel Hansen (riffel)


Om European Games

Afvikles 21.-30. juni i Minsk, Hviderusland

50 nationer og 4.000 atleter deltager

15 forskellige idrætsgrene (heraf 13 olympiske)

I to sportsgrene er European Games også officielt EM (boksning og judo)

Konkurrencerne i 8 af de 15 idrætsgrene er en del af kvalifikationen til Tokyo 2020 (kvotepladser og ranglistepoint).

201 sæt medaljer skal uddeles

Arrangør: EOC (sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer)

DR har erhvervet sig rettighederne og sender fra European Games.


For yderligere oplysninger kontakt:

Jakob Ovesen, EG-chef de mission, jov@dif.dk, 28 57 85 81

Lars Hestbech, kommunikationskonsulent DIF, lhe@dif.dk, 23 32 37 84