Kamp for bevægelse er en holdsport

Idrætten kan få flere i beskæftigelse og skabe netværk på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel.
3. apr 2019
Idrætten kan få flere i beskæftigelse og skabe netværk på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel.
Denne kronikken er udgivet af Jyllandsposten den 2. april 2019. Forfattere: Mette Bock, kulturminister (LA), Ellen Trane Nørby (V), Niels Nygaard, formand i Danmarks Idrætsforbund og Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI 
 
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Flere skal dyrke idræt, og flere skal være med i idrætsforeningerne.
 
For når vi bevæger os og dyrker idræt, så får vi det grundlæggende bedre. Og når vi er en del af et idrætsfællesskab, så gør det noget godt for vores fysiske, sociale og mentale sundhed.
 
Samtidig kan idræt bidrage til sammenhæng og fællesskab i Danmark. Idrætten kan få flere i beskæftigelse og skabe netværk på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel. Der findes mange muligheder og løsninger ved hjælp af en bold – stor eller lille, en ketsjer eller et par gode gå- eller løbesko. De gode resultater skabes ved en holdindsats. Ikke kun ude i foreningerne, men også hos os, der kan skubbe på og tage beslutningerne. Derfor samles vi onsdag til ”Idrættens topmøde”.
 
Vi tror på, at det vil gøre en positiv forskel for den enkelte at blive mere aktiv, gerne sammen med andre. Men inaktivitet er også et samfundsproblem. Skræmmende tal viser, at flere og flere bliver inaktive, og flere får livsstilssygdomme.

Det har vi pligt til at få ændret:
  • 6.000 dødsfald årligt kan tilskrives fysisk inaktivitet.
  • Dødsfald relateret til fysisk inaktivitet giver årligt anledning til 22.300 tabte leveår.
  • Fysisk inaktive mænd lever 6,9 år kortere end fysisk aktive. Inaktive kvinder lever 7 år kortere.

På Idrættens topmøde er det intentionen at inspirere og motivere hinanden til at løfte det store samfundsansvar, vi alle har del i, hvis vi skal få bugt med de alt for høje tal. Undersøgelser viser, at rigtig mange gerne vil i gang med at motionere. De har bare ikke tid lige nu, eller de fortæller, at arbejde, familie og andre ting prioriteres højere. Dem skal der være tilbud til, der er så attraktive og nemme at gå til, at det er umuligt at lade være.

"Det handler også om at understøtte den enkeltes forudsætninger for at øge og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og samfundet som helhed."

Men der skal også være tilbud til dem, der egentlig slet ikke ser sig selv som motionister. Det kan f.eks. være mennesker, der har sociale udfordringer eller er ramt af sygdom eller skavanker. Idrætten kan ikke løse det alene. Der er brug for, at kommuner, regioner, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner også tager en del af opgaven for, at vi lykkes.

Det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle har den rette viden og det rette overblik over de tilbud og aktiviteter, der findes, så borgerne modtager målrettet og individuel vejledning til at blive fysisk aktive. Og vi skal samarbejde om at skabe de rette forløb og tilbud.
 
Med initiativet ”motion og fællesskab på recept” handler det ikke kun om de sundhedsmæssige fordele ved, at en inaktiv borger bliver aktiv. Der er også fokus på, at når aktiviteten foregår i en forening eller et andet fællesskab, så motiverer det og gavner borgeren på flere planer.
 
Med ”motion og fællesskab på recept” kan sundhedsprofessionelle på sygehuse, den praktiserende læge eller jobcentret guide borgere til idrætsaktiviteter som en del af et forebyggende tilbud eller behandling. Idrætsforeninger kan tage imod inaktive borgere, f.eks. med særlige hold, og når borgeren bliver en del af fællesskabet og oplever fordelene ved motion, vil han eller hun forhåbentlig aldrig kunne se sig selv forlade foreningslivet igen.
 
Der er allerede en masse gode indsatser i gang, både kommunalt, regionalt og i foreningsregi, og vigtigst af alt i samarbejdet mellem disse.
 
Også for dem, der er eller har været ramt af alvorlig sygdom, kan idræt være med til løfte både livskvalitet og fysikken. Det er FC Prostata er godt eksempel på. Det er et tilbud om motionsfodbold til mænd med prostatakræft. FC Prostata findes i dag i seks danske fodboldklubber i Danmark, men ambitionen er, at mange flere klubber og spillere skal følge trop og få gavn af de mange positive effekter, som fodbolden kan give mænd med prostatakræft.
I Vejle har foreningen ”Idræt i dagtimerne” et samarbejde med bl.a. psykiatrien og jobcentret i Vejle, så alle sagsbehandlere kan rådgive folk til at komme til idræt. 75 pct. af dem, der kommer i foreningen, er ikke vant til at dyrke motion. Derfor er dedikerede instruktører og fællesskabet mellem medlemmerne afgørende. For Jacob fra Vejle gør det en stor forskel at motionere sammen med andre i foreningen. Han har en hjerneskade som konsekvens af en bilulykke for 24 år siden, men når han svømmer og dyrker fitness, kan han klare mere i hverdagen. Og det motiverer ham, at det foregår sammen med andre, der også er psykisk sårbare.
 
I Randers Kommune er der oprettet sundhedshøjskoler med tilbud hos lokale idrætsforeninger til alle over 18 år, som gerne vil leve et sundere liv. Der er både rygtræningshold, livsstilshold, rygestopkursus og ”træning for rigtige mænd”, og der sluttes af med fælles kaffe eller en 3. halvleg med det sociale i fokus.
 
Der er også en gruppe mennesker, som ikke kan se sig selv finde vej til en helt almindelig idrætsforening. Det gælder eksempelvis for 45-årige Richard. Han bor på et herberg og er én af dem, der ikke bare lige melder sig ind i den lokale fodboldklub. Men han føler sig hjemme på Ombolds fodboldhold, hvor han ugentligt tropper op til træning og den vigtige 3. halvleg med folk, der er i samme båd som ham.
Og idrætstilbud som disse virker: En undersøgelse har vist, at to timers gadefodbold om ugen i bare 12 uger betyder, at hjemløse eller tidligere hjemløse Ombold-spillere kommer ud af risikozonen for samtlige livsstilssygdomme.
 
Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder om at sikre gode rammer og vilkår for dem, som organiserer idræt for befolkningsgrupper, der føler sig uden for idrættens andre fællesskaber.
 
Vi skal være klar til at gå nye veje som foreningen Esport Grindsted. Foreningen har indgået et samarbejde med kommunens jobcenter og på den måde fundet to kompetente trænere. De to unge mænd var jobsøgende og havde social angst, men også en stor passion for computerspil, og nu træner de fire hold i klubben, hvor fysisk aktivitet også er en vigtig del af træningen. Det at være træner giver de to noget at stå op til, og succesoplevelserne i foreningen kan være en ny indgang til uddannelse eller job.
 
Når regeringen og idrætsorganisationerne deler målsætningen om at øge idrætsdeltagelsen, handler det også om at understøtte den enkeltes forudsætninger for at øge og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og samfundet som helhed.
 
Vi ved, at bevægelse og idræt blandt dem, der er i arbejde, giver større arbejdsglæde, mindsker eventuelle smerter og sænker sygefraværet. Og vi ved, at bevægelse kan bidrage til at forebygge nedslidning og tidlig tilbagetrækning.

For de jobsøgende gavner motion og idræt både fysisk og psykisk, så de bliver mere klar til arbejdsmarkedet. Det viser en rundspørge blandt sagsbehandlere. Inden årets udgang har 20 visionskommuner sagt ja til at gøre en særlig indsats på området, og de er godt i gang.
 
Og der er gode eksempler på, hvordan civilsamfundet og foreningsidrætten kan bidrage til, at ledige kommer i beskæftigelse. I Aalborg har kommunen og fodboldklubben AaB et forløb, hvor cirka 18 udsatte borgere deltager ad gangen. Der er virksomhedspraktik i AaB, fokus på fysisk træning, at skulle møde til tiden, arbejde med CV, sund kost og selvudvikling. Erfaringerne viser, at deltagerne bliver motiveret til at ændre deres livssituation, og at 33-50 pct. af de udsatte deltagere efterfølgende er overgået til selvforsørgelse.
 
DIF og DGI’s vision er, at 75 pct. af danskerne bliver fysisk aktive. Samarbejdet i kampagnen ”bevæg dig for livet” har målsætningen 75-50-25, det vil sige, at 75 pct. af befolkningen er aktiv i 2025, og 50 pct. er det i en idrætsforening. Regeringen bakker visionen op. For at indfri visionen skal vi løfte i flok på tværs af idrætsorganisationer, regering, folketing, kommuner, frivillige, organisationer og fonde.
 
Danmark er allerede i bevægelse. Med 2,2 millioner medlemmer og næsten 12.000 idrætsforeninger kan vi være stolte af, at vi allerede er en af verdens mest idrætsaktive nationer. Men vi skal have endnu flere med og være bevidste om, at det kræver en ekstraordinær indsats. Vi går et spadestik dybere i dag, når vi mødes til Idrættens topmøde og inspirerer hinanden til, hvordan vi gør idræt til et aktivt fællesskab for alle. Til gavn for både den enkelte og samfundet.