PRM: 760.000 kroner til idrætsforeningerne i Nyborg Kommune

DIF og DGI’s foreningspulje har i sit debutår bevilget i alt 760.000 kroner til en lang række idrætsforeninger i Nyborg Kommune.
21. feb 2019
DIF og DGI’s foreningspulje har i sit debutår bevilget i alt 760.000 kroner til en lang række idrætsforeninger i Nyborg Kommune.

Der er lidt ekstra at gøre godt med for idrætsforeningerne i Nyborg Kommune. I 2018 har DIF og DGI’s foreningspulje nemlig på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 760.00 kroner til forskellige idrætsforeninger i Nyborg Kommune.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

”Frivillige i foreningerne har med denne pulje fået mulighed for at realisere nogle af deres spændende idéer og ønsker. Puljen er med til at udvikle idrætsforeningerne og gøre dem til endnu mere attraktive steder at dyrke idrætten og fællesskabet. Og dermed støtte op om DGI og DIF’s fælles ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation,” siger DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen.

En politisk aftale mellem regeringspartierne samt DF, S, SF og RV betød, at der kunne oprettes lokalforeningspulje, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer kunne uddele til deres lokalforeninger.

For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger, og i 2018 blev alle de knap 44 millioner kroner, der var tilgængelig i puljens første år, bevilget efter overvældende interesse fra foreningerne.

Den 1. marts 2019 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber frem til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger der har fået bevilget penge.


For yderligere kommentarer kontakt:

Charlotte Bach Thomassen, formand DGI, 30283295

Konsulent i DIF og DGI’s lokalforeningspulje, Trygve Laub Asserhøj, taa@dif.dk, 61311116 (For praktiske spørgsmål om puljen)

Fakta om bevillingerne fra DIF og DGI’s foreningspulje i 2018.

1259 foreninger fra 94 ud af landets 98 kommuner har fået bevilget i alt 43,8 millioner kroner.

I Nyborg Kommune har følgende foreninger fået bevilget støtte i 2018:

Nyborg Bokse Klub NBK: 300.000 kr.

Aunslev Idrætsforening: 158.375 kr.

Dansk Skoleidræt: 60.000 kr.

Nyborg Sejlforening: 47.500 kr.

Østfyns Brætsejlerklub: 35.000 kr.

Nyborg Motionscenter: 25.000 kr.

Ullerslev Tennis Klub: 25.000 kr.

Nyborg Kajakklub: 24.989 kr.

Vindinge Boldklub Håndbold: 23.098 kr.

Billardklubben Nyborg: 23.000 kr.

Nyborg GIF: 20.657 kr.

Ørbæk Billardklub: 14.370 kr