PRM: 700.000 kroner til idrætsforeningerne i Herning Kommune

DIF og DGI’s foreningspulje har i sit debutår bevilget i alt 700.000 kroner til en lang række idrætsforeninger i Herning Kommune.
21. feb 2019
DIF og DGI’s foreningspulje har i sit debutår bevilget i alt 700.000 kroner til en lang række idrætsforeninger i Herning Kommune.

Der er lidt ekstra at gøre godt med for idrætsforeningerne i Herning Kommune. I 2018 har DIF og DGI’s foreningspulje nemlig på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 700.000 kroner til forskellige idrætsforeninger i Herning Kommune.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

”Det er godt at se, at idrætsforeningerne har vist interesse for puljen, og jeg er glad for, at politikerne på Christiansborg har givet os muligheden for at give de frivillige kræfter en håndsrækning. De frivillige kræfter spiller en vigtig rolle i DIF og DGI’s ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og denne pulje kan gøre en stor forskel i deres hverdag i idrætsforeningerne,” siger Niels Nygaard, formand for DIF.

En politisk aftale mellem regeringspartierne samt DF, S, SF og RV betød, at der kunne oprettes lokalforeningspulje, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer kunne uddele til deres lokalforeninger.

For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger, og i 2018 blev alle de knap 44 millioner kroner, der var tilgængelig i puljens første år, bevilget efter overvældende interesse fra foreningerne.

Den 1. marts 2019 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber frem til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger der har fået bevilget penge.


For yderligere kommentarer kontakt:

Niels Nygaard, formand DIF, 20737112

Konsulent i DIF og DGI’s lokalforeningspulje, Trygve Laub Asserhøj, taa@dif.dk, 61311116 (For praktiske spørgsmål om puljen)

Fakta om bevillingerne fra DIF og DGI’s foreningspulje i 2018.

1259 foreninger fra 94 ud af landets 98 kommuner har fået bevilget i alt 43,8 millioner kroner.

I Herning Kommune har følgende foreninger fået bevilget støtte i 2018:

Herning Skøjteløberforening: 68.940 kr.

Ilskov Kultur og Idrætsliv: 67.039 kr.

Herning Ishockey Klub: 60.535 kr.

Herning Golf Klub: 35.911 kr.

Herning Cykle Klub: 35.000 kr.

Snejbjerg SG&I: 30.300 kr.

Herning Brydeklub: 26.000 kr.

Aulum Billard Klub: 25.000 kr.

Aulum Skytteforening: 25.000 kr.

Herning Gf: 25.000 kr.

Herning Tennis Klub: 25.000 kr.

Kollund/Lind Gf: 25.000 kr.

Vildbjerg Netværks Cafe: 25.000 kr.

Tjørring Idrætsforening: 24.848 kr.

Ørre Skytteforening: 24.403 kr.

Herning Amatør Bokseklub: 22.000 kr.

Haderup Skytteforening: 21.875 kr.

Haderup Forenede Sportsklubber: 19.323 kr.

De Små Klinger: 18.435 kr.

Gjellerup sdr. Skytte-Gymnastik- og Idrætsforening: 16.415 kr.

Egely Rideklub: 15.000 kr.

Feldborg BMX: 15.000 kr.

Bowlingklubben Huk 96: 8.000 kr.

HGF Old Boys: 7.500 kr.

Aulum Krolf Klub: 3.000 kr.