PRM: 470.000 kroner til idrætsforeningerne i Norddjurs Kommune

DIF og DGI’s foreningspulje har i sit debutår bevilget i alt 470.000 kroner til en lang række idrætsforeninger i Norddjurs Kommune.
21. feb 2019
DIF og DGI’s foreningspulje har i sit debutår bevilget i alt 470.000 kroner til en lang række idrætsforeninger i Norddjurs Kommune.

Der er lidt ekstra at gøre godt med for idrætsforeningerne i Norddjurs Kommune. I 2018 har DIF og DGI’s foreningspulje nemlig på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 470.000 kroner til forskellige idrætsforeninger i Norddjurs Kommune.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

”Det er godt at se, at idrætsforeningerne har vist interesse for puljen, og jeg er glad for, at politikerne på Christiansborg har givet os muligheden for at give de frivillige kræfter en håndsrækning. De frivillige kræfter spiller en vigtig rolle i DIF og DGI’s ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og denne pulje kan gøre en stor forskel i deres hverdag i idrætsforeningerne,” siger Niels Nygaard, formand for DIF.

En politisk aftale mellem regeringspartierne samt DF, S, SF og RV betød, at der kunne oprettes lokalforeningspulje, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer kunne uddele til deres lokalforeninger.

For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger, og i 2018 blev alle de knap 44 millioner kroner, der var tilgængelig i puljens første år, bevilget efter overvældende interesse fra foreningerne.

Den 1. marts 2019 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber frem til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger der har fået bevilget penge.


For yderligere kommentarer kontakt:

Niels Nygaard, formand DIF, 20737112

Konsulent i DIF og DGI’s lokalforeningspulje, Trygve Laub Asserhøj, taa@dif.dk, 61311116 (For praktiske spørgsmål om puljen)

Fakta om bevillingerne fra DIF og DGI’s foreningspulje i 2018.

1259 foreninger fra 94 ud af landets 98 kommuner har fået bevilget i alt 43,8 millioner kroner.

I Norddjurs Kommune har følgende foreninger fået bevilget støtte i 2018:

Allingåbro Idrætsforening: 200.000 kr.

FC Grenaa: 82.000 kr.

Grenaa Golfklub: 42.000 kr.

Grenå Skyttekreds: 32.989 kr.

DcH Ørsted: 25.000 kr.

NB 88: 25.000 kr.

Rougsø KFUM: 25.000 kr.

Nørager Boldklub: 21.792 kr.

Btk Grenå: 15.000 kr.

Orienteringsklubben Djurs: 1.175 kr.