PRM: 1,4 millioner kroner til idrætsforeningerne i Vejle Kommune

DIF og DGI’s foreningspulje har i sit debutår bevilget i alt 1,4 millioner kroner til en lang række idrætsforeninger i Vejle Kommune.
21. feb 2019
DIF og DGI’s foreningspulje har i sit debutår bevilget i alt 1,4 millioner kroner til en lang række idrætsforeninger i Vejle Kommune.

Der er lidt ekstra at gøre godt med for idrætsforeningerne i Vejle Kommune. I 2018 har DIF og DGI’s foreningspulje nemlig på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 1,4 millioner kroner til forskellige idrætsforeninger i Vejle Kommune.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

”Frivillige i foreningerne har med denne pulje fået mulighed for at realisere nogle af deres spændende idéer og ønsker. Puljen er med til at udvikle idrætsforeningerne og gøre dem til endnu mere attraktive steder at dyrke idrætten og fællesskabet. Og dermed støtte op om DGI og DIF’s fælles ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation,” siger DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen.

En politisk aftale mellem regeringspartierne samt DF, S, SF og RV betød, at der kunne oprettes lokalforeningspulje, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer kunne uddele til deres lokalforeninger.

For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger, og i 2018 blev alle de 43 millioner kroner, der var tilgængelig i puljens første år, bevilget efter overvældende interesse fra foreningerne.

Den 1. marts 2019 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber frem til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger der har fået bevilget penge.


For yderligere kommentarer kontakt:

Charlotte Bach Thomassen, formand DGI, 30283295

Konsulent i DIF og DGI’s lokalforeningspulje, Trygve Laub Asserhøj, taa@dif.dk, 61311116 (For praktiske spørgsmål om puljen)

Fakta om bevillingerne fra DIF og DGI’s foreningspulje i 2018.

1259 foreninger fra 94 ud af landets 98 kommuner har fået bevilget i alt 43,8 millioner kroner.

Top fem kommuner:

1. Aarhus Kommune 3,9 millioner kroner

2. Københavns Kommune 3,5 millioner kroner

3. Aalborg Kommune 1,5 millioner kroner

4. Vejle Kommune 1,4 millioner kroner

5. Odense Kommune 1,4 millioner kroner


I Vejle Kommune har følgende foreninger fået bevilget støtte i 2018:

Hover Idrætsforening: 200.000 kr.

Højen Gymnastik- og Ungdomsforening: 120.340 kr.

Jelling Forenede Sportsklubber: 100.000 kr.

Vejle Boldklub: 100.000 kr.

Gadbjerg Idrætsforening: 85.000 kr.

DANSEquilibrium: 66.000 kr.

Triangle Razorbacks: 55.000 kr.

Ringive-Lindeballe Sg&i: 50.000 kr.

Vejle Taekwondo Klub: 40.000 kr.

Bredballe Idrætsforening: 35.000 kr.

Give GIF: 35.000 kr.

Søndermarkens Gf: 26.725 kr.

Ammitsbøl-Egtved Fodbold: 25.000 kr.

Bokseklubben Wedala: 25.000 kr.

Bowlingklubben Enghaven: 25.000 kr.

Børkop Badminton Klub: 25.000 kr.

Kano og Kajakklubben Vejle Å: 25.000 kr.

Pole Fitness Vejle: 25.000 kr.

Vejle Badminton Klub: 25.000 kr.

Vejle Idrætsforening: 25.000 kr.

Vejle Tennis Klub: 25.000 kr.

Sejlklubben Neptun Vejle: 24.730 kr.

Højen Fitness: 24.600 kr.

Egtved Idrætsforening: 24.000 kr.

Grejs-Dalen Idrætsklub: 24.000 kr.

DCH Vejle: 23.800 kr.

Farre Idrætsforening: 23.690 kr.

Rideklubben Vejle Fjord: 22.230 kr.

Bredsten Idrætsforening: 22.000 kr.

Dit Hjertes Motionsklub: 20.851 kr.

Dartklubben Royal: 10.000 kr.

Vejlefjord Skytteforening: 10.000 kr.

Vejle Fægteklub: 9.750 kr.

Rygforeningen, Lokalafdeling Vejle: 3.112 kr.