Tilbage til idrætten

Sådan kommer du tilbage til idrætten efter en hjernerystelse.
18. dec 2018
Sådan kommer du tilbage til idrætten efter en hjernerystelse.

Hvis du har fået en hjernerystelse i forbindelse med din idræt, så vil du sikkert gerne hurtigt tilbage på træningsbanen.

Det behøver heller ikke at tage lang tid, før du igen har sved på panden. Du skal se din vej tilbage til idrætten som en trappe, hvor du stræber mod at nå toppen.

På hvert trin øger du den fysiske belastning. Hvis ikke din krop brokker sig, så tager du et skridt op, men hvis du oplever ubehag, så går du et skridt ned og sænker belastningen.

Ni ud af ti idrætsudøvere er tilbage igen med høj puls efter 14 dage. En langsom tilbagevenden til idrætten mindsker din risiko for varige men. Tag dig derfor god tid og lad dig ikke presse af dig selv, dine holdkammerater eller din træner.

SE VIDEOEN HER