Ukendte billeder i november måned

Så er DIF Museum klar igen med nye, ukendte billeder, som vi spørger om jeres hjælp til at identificere. Kender du nogle af disse idrætsfolk, steder eller discipliner, så kontakt plj@dif.dk med dine oplysninger og med angivelse af, hvilket billede det vedrører.
31. okt 2018

Flot parade - men til hvad? 
Her ses en spændende sportsbegivenhed med masser af deltagere og tilskuere - er det mon i koncertsalen i Tivoli, og hvad skal foregå denne dag?

To ranke herrer i DIF-dragter
De bærer de røde og hvide farver og DIF-logoet på brystet. Dertil holder manden til venstre en flot DIF-fane, men hvem er disse to mænd, der står rankt til et foto ude i skoven? 

Kano-konkurrence og sportsmanship
Der er god stemning på dette billede med håndtryk og store smil blandt kanoroerne, mens solen ser ud til at have skinnet på dagen. Hvem er disse atleter, og hvilket sportsbegivenhed har de deltaget i?

Motorpace
En disciplin, der ikke dyrkes så hyppigt i dag. Men hvilket løb er foreviget på dette billede? Kan du genkende rytteren eller arenaen for dette løb?

Blomster og pressefotografer på fodboldbanen
Der er talstærkt publikum og et stort fremmøde af fotografer til at tage billeder denne begivenhed - men hvilken er det? Og hvem overrækker og modtager den flotte blomsterbuket på billedet?