Danmarks første store internationale idrætsarrangement

I starten af 1896 henvendte formanden for Københavns Gymnastikforening, havnebygmester H.C.V. Møller, sig til formanden for det nystartede Centralidrætsforbund (DIF) med et forslag om at arrangere et stort internationalt idrætsstævne. Idéen blev positivt modtaget, og der blev nedsat en komite med kommandør Victor Hansen som formand. Komiteen skulle stå for den praktiske gennemførelse af det, der blev kaldt ”Den 1. Internationale Gymnastik- og Idrætsfest”
I 1896 var det også nødvendigt at skaffe økonomi til store idrætsarrangementer, så komiteen henvendte sig til forskellige myndigheder og privatpersoner med anmodning om støtte. Regeringen bevilgede via finansloven 10.000 kr. Københavns Kommune ydede 4.000 kr. og Frederiksberg Kommune 500 kr. Hertil kom beløb fra flere privatpersoner.
Der fandtes på dette tidspunkt ingen egentlige idrætsanlæg i København, men på grund af de gode personlige kontakter til militæret fik man af Krigsministeriet tilladelse til at benytte den nyopførte garderhusarkaserne på Øster Fælled. Herudover fik man tilladelse til at indhegne et areal på 4 tønder land i nærheden af kasernen.

Den nye Garderhusarkaserne på Østerbro blev anvendt både til indkvartering og konkurrenceplads. 

Arrangementet skulle afholdes 30. maj–2. juni 1898, og der blev udsendt invitationer til alle danske idrætsforeninger og en lang række udenlandske. Til den første internationale gymnastik- og idrætsfest tilmeldte omkring 800 idrætsfolk sig fra 6 forskellige lande.

Der blev konkurreret i følgende idrætsgrene og discipliner:

• Gymnastik
  Holdene skulle bestå af mindst 10 gymnastikere fra foreninger udenfor København og mindst 15 fra foreninger i København. Holdene fastlagde selv deres øvelser og kunne selv medbringe redskaber.
  Herudover var der individuelle øvelser i barre og reck (højst 2 minutter for hver deltager)
  Der var også Hurtigklavring i stang med armene alene. (Stangens højde var 6 m og diameteren 12 cm.)
  Desuden var der konkurrence i tovtrækning for 11 mands hold.

• Boldspil
  Der konkurreredes i fodbold og kricket

• Idrætsøvelser
  Programmet indeholdt konkurrencer i 100 m, 402 m (1/4 mile), 1609 m (1 mile) og 8045 m (5 miles) løb samt 4 x 100 m stafet løbes på en kvadratisk bane. 
  Højdespring (begyndelseshøjde 135 cm), længdespring, trespring samt stangspring såvel i længden som i højden.
  Kastning med spyd (med tilløb), diskos, hammer og kricketbold, herudover kuglestødning.

• Brydning, boksning og vægtløftning
  Her kæmpedes i tre vægtklasser (under 70 kg, 70 – 85 kg samt over 85 kg)

• Våbenøvelser
  Floretfægtning (3 stød) samt hugning (3 hug, hvoraf et i masken)
  
  

Arrangørerne var godt klar over at de danske deltagere kunne få svært ved at gøre sig gældende overfor de udenlandske deltagere. Men som det blev udtrykt i Dansk Idrætstidende: ”Den agtpågivende deltager vil altid ved sådanne lejligheder kunne lære en del finesser, der kan have overordentlig betydning ved fremtidige Konkurrencer”
Især var det fodboldkampen mellem et udvalgt DBU hold og det skotske hold fra Queens Park der skabte forventninger om at dansk fodbold ville få inspiration til videreudvikling af spillet.

DBU og Queen's Park på et fællesbillede. 29. maj 1898, dagen før den første skottekamp. De danske spillere med DBU-trøjerne.

Trods de små forventninger var der en række gode danske præstationer. Det blev til dobbeltsejr i 75 km gang, hvor de to unge "Spartanere" P. Holm og Th. Hansen (fra klubben Sparta) kom i mål samtidig i tiden 8 timer 30 minutter og 15 sekunder, hvilket også var ny rekord.
I hammerkast vandt J. P. Müller med et kast på 31,55 meter, hvilket var næsten 9 meter længere end nr. 2 Söderström fra Sverige. Müller vandt også 5-kampen.
Hele arrangementet sluttede med en stor fest i Tivoli, hvor deltagere, komité og presse, i alt ca. 1.200 personer, var samlet til fælles spisning og præmieoverrækkelse.

Kritik
Generelt var arrangørerne og pressen ganske godt tilfredse med dette første store danske idrætsarrangement med udenlandsk deltagelse.
Der blev dog fremført nogle kritikpunkter, blandt andet var der utilfredshed med nogle officials, der ikke var opgaven voksen. Dansk Idræts-Tidende skriver: ”Vi var til eksempel vidne til, at en tidtager umiddelbart før et løb, hvor han skulle tage tiden, måtte belæres om, hvorledes et væddeløbsuhr skulle benyttes, da han aldrig før havde haft med et sådant at gøre. 
At høre en tidsdommer efter et løb om tiden udtalte ”Hvor meget skal vi så sige?” er ej heller betryggende.”
Det tyske idrætsblad ”Sport im Bild” fremførte en kraftig kritik af brydernes påklædning. ”De kødfarvede tricots var smagløse og disse lidet flatterende dragter kom et utal af gange i uorden”
I et norsk idrætsblad klagede en deltager over indlogeringen: ”Der skete i en sal med stengulv og utætte vægge. Langs væggene paraderede 20 senge med sengeklæder der var gennemrå”


Garderkasernes ridehus ved Den internationale Gymnastik- og Idrætsfest.

Ærespræsidenten for det belgiske gymnastikforbund udtrykte derimod stor anerkendelse af de fysiske rammer for arrangementet. Men især afslutningsfesten, med den meget mad og drikkevarer i rigelig mængde, roses i høje toner. Specielt fremhæves Aquavitten ”en meget god brændevin, som der drikkes meget og hyppigt af”
Jah, der skulle også den gang tages hensyn til mange forskellige forhold, når der blev inviteret til internationalt idrætsarrangement.