”Maven ind – brystet frem” - køllesving for voksne mænd

Arbejdernes Idrætsklub var den første til at indføre den spektakulære idræt, køllesving, i Danmark ved overgangen til det 20. århundrede.
5. apr 2018
Arbejdernes Idrætsklub var den første til at indføre den spektakulære idræt, køllesving, i Danmark ved overgangen til det 20. århundrede.

Køllesving er en meget gammel legemsøvelse, der stammer fra Indien og Persien. De indiske Pehlwanibrydere udviklede køllesving som et styrke- og smidighedsmæssigt træningssystem i forbindelse med deres brydesport. De engelske kolonitropper bragte sporten hjem til England, og herfra bredte den sig hurtig til det øvrige Europa og Amerika.
I Danmark blev køllesving første gang præsenteret af Arbejdernes Idrætsklubs legendariske formand, sprøjtefører L. P. Jacobsen, ved en opvisning i Kasino den 21. februar 1897. Han ses på billedet til højre fotograferet med to køller på kryds. 

I starten var det kun Arbejdernes Idrætsklub, der havde køllesving på programmet, men langsomt kom der flere til, og i marts år 1900 blev der afholdt en præsentation i Spartas lokaler, hvor man for første gang så et 10 mands hold. Efterfølgende udkæmpedes en match mellem de fire bedste fra holdet. Om præstationerne skrev Dansk Idrætsblad:

Knudsen blev nr. 1 – svingene bedst, men med mindre god holdning.
 Krøll nr. 2 – udmærket god holdning. Svingene ikke snævre nok.
 Strack nr. 3 - mindre god holdning. Underlivet for langt fremme.
 Om alle konkurrenter gælder det, at svingene kunne være mere cirkelrunde, navnlig var         
 bagsvingene (bag ryggen) ret tarvelige for alles vedkommende


Fra 1902 og frem til og med 1913 afvikledes officielle danske mesterskaber i køllesving. Samme år udgav Dansk Idræts-Forbund ”Idrætsvejledninger i Køllesving”. I forordet står der:

For idrætsmænd, der en dal af året er udelukkede for at dyrke deres specielle øvelser, er køllesving et udmærket middel til at holde træningen delvis vedlige, og for de mennesker, som blot ønske lidt motion, vil 5-10 minutters køllesving om dagen være tilstrækkeligt, lige som denne idræt udmærket vil kunne dyrkes af damer.
Det må da håbes, at det følgende i vide kredse vil vække interessen for denne noble og smukke idræt.


Køllerne fandtes i mange udgaver. Vægten varierer fra ½ til 10 kg. Længden er mellem 55-60 cm for mænd og mellem 45-50 cm for kvinder og børn.


Den store firkantede kølle i midten er en af sprøjtefører Jacobsens specialiteter.

DIF’s reglement for Køllesving
Konkurrencen ledes af 3 dommere, hvis domme er inappellable.
Dommerne må placere sig således for de svingende, at de ret kan bedømme deres holdning og svingenes udførelse.
Deltagerne skal trække lod for at bestemme den rækkefølge, hvori de skal svinge.
Der svinges i 2 omgange, så at hver deltager kommer til at udføre to øvelsesrækker efter eget valg. Hver deltager får 5 minutter til en øvelsesrækkes udførelse. 
Kun i tilfælde af uheld med køllerne kan et nyt forsøg tillades
Dommerne skal hver for sig give deltagerne indtil 5 points for hver af følgende punkter:

1) Svingenes vanskelighed
2) Svingenes sammensætning
3) Svingenes udførelse
4) Den svingendes holdning under øvelserne.
Hertil vil ved holdkonkurrencer komme indtil 5 points for 
5) Indmarch og deltagernes samtidighed under svingene.


Elektrisk køllesving
Idrætsforeningen Sparta indførte på et tidspunkt ”elektrisk køllesving”. De fik fremstillet køller, der var hule og forsynede med en række huller, hvori der var indsat forskelligfarvet glas. I den hule kølle sad en elektrisk glødelampe, hvis ledning var ført ud gennem knappen og langs armen og videre igennem buksebenene for at ende i en stikkontakt, der var forbundet med en fælles forsyningsledning til hele holdet.



Under svingene blev alt lys slukket i salen og de oplyste køller gav en spændende oplevelse.


Spartas ”elektriske hold”
Carlo Petersen, Henry Thode og Oscar Lundstrøm