PRM: Færre i foreningsidrætten i Assens

Der er kommet 198 færre medlemmer i kommunens idrætsforeninger det seneste år. På landsplan går foreningerne frem.
9. apr 2018
Der er kommet 198 færre medlemmer i kommunens idrætsforeninger det seneste år. På landsplan går foreningerne frem.

Det går tilbage for medlemstallene i idrætsforeningerne i Assens Kommune. Det viser de seneste medlemstal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Fra 2016 til 2017 er medlemstallet i kommunen faldet med 198, så der nu er 17.058 medlemmer i 105 foreninger.

”Kommunerne spiller en afgørende rolle for, at foreningsidrætten fortsætter med at stå stærkt i Danmark. I idrætten arbejder vi for at skabe tilbud, der er tilpasset de ændrede idrætsbehov i befolkningen. Ikke mindst med nye og mere fleksible motionstilbud. Det er helt afgørende i vores Bevæg dig for livet-samarbejde i DGI og DIF og afgørende for at nå målsætningen om at blive den mest idrætsaktive nation i verden,” siger Søren Møller, formand i DGI.

På landsplan går udviklingen den anden vej. Her er der fremgang på 9.095 unikke medlemmer, så det samlede medlemstal i de to organisationer nu er på 2.230.856 fordelt på 11.479 foreninger.

Kommunale partnerskaber
For at styrke samarbejdet med landets kommuner, har DGI og DIF foreløbig indgået seks kommunale aftaler med Aalborg, Frederiksberg, Gentofte, Holstebro, Ikast-Brande og Skive, og flere er på vej:

”Vi håber, at så mange af landets kommuner som muligt vil dele vores vision om at få flere ind i idrættens fællesskaber. Det giver livskvalitet til den enkelte og styrker både sammenhængskraft og økonomien lokalt. Idrætten skal i højere grad indgå i det kommunale forebyggelsesarbejde, og så skal det tænkes ind på tværs af forvaltninger i alt fra sociale indsatser til beskæftigelsesindsatser og på sundhedsområdet. Foreningsidrætten skal være for alle,” siger Niels Nygaard, formand i DIF.

På landsplan er der kommet flere kvinder i idrætten, så de med 43,4 procent udgør den største andel nogensinde. Tallene viser også en stigning blandt de ældre. Der er kommet 10.671 flere medlemmer over 60 år fra 2016 til 2017.

Læs mere og dyk ned i medlemstallene her.

Kontakt:
Annette Knudsen, DGI Fyn: 23 82 95 05
Michael Fester, analytiker i Danmarks Idrætsforbund: 60 16 71 97

Om Bevæg dig for livet:
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Det er visionen i det historiske samarbejde, DGI og DIF har indgået med TrygFonden og Nordea-fonden. Bevæg dig for livet er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.