Christiansborgkonference: Det hele menneske

Hvordan skaber vi fællesskaber og aktivt liv for psykisk sårbare mennesker?
6. apr 2018
Hvordan skaber vi fællesskaber og aktivt liv for psykisk sårbare mennesker?

 

DIF, Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) og Yildiz Akdogan, psykiatriordfører og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, inviterer til konferencen ’Det hele menneske’, den 17. april fra kl. 12.30 – 17.00.

Med konferencen ønsker arrangørerne at styrke indsatsområder, der kan skabe det bedste fundament for, at et udfordret individ kan blive en glad og aktiv samfundsborger.

Konferencen henvender sig til beslutningstagere, myndigheder, kommuner, organisationer, virksomheder, sundhedspersonale, socialrådgivere, jobkonsulenter mv. med interesse i det psykiatriske område.

Konferencen vil blive åbnet af socialminister Mai Mercado (K), og herudover vil der være flere hovedtaler, blandt andet af hjerneforsker Peter Lund Madsen og veteran Jonas Hjorth Andersen. Derudover vil der være paneldebat mellem relevante og beslutningsdygtige repræsentanter fra det psykiatriske og socialpolitiske område.

Konferencen styres af journalist og forfatter Simon Kratholm Ankjærgaard.

Tidspunkt og sted
Tirsdag d. 17. april fra 12.30 – 17.00, Fællessalen, Christiansborg.

Det er gratis at deltage, og tilmelding skal ske til projektleder for DIF Soldaterprojekt
og ansvarlig for konferencen, Rune Oland på rot@dif.dk 27 49 49 50.