Kondolence til Kongehuset

DIF sender medfølelse og kondolence til det danske kongehus.
14. feb 2018
DIF sender medfølelse og kondolence til det danske kongehus.

Prins Henrik er gået bort. På vegne af Danmarks Idrætsforbund udtaler formand Niels Nygaard:

”Vi sender vores dybeste medfølelse til Kongehuset. Prins Henriks død påvirker hele Danmark og naturligvis også os i Danmarks Idrætsforbund, hvor vi blandt andet har haft fornøjelsen af Prins Henriks gode selskab ved sommer-OL i London og Athen og vinter-OL i Lillehammer. Her mødte Prins Henrik sammen med Dronningen flere af de danske atleter, hvilket betød meget for vores hold,” siger DIF’s formand Niels Nygaard, som især husker Prins Henrik som en humørfyldt mand med mange interesser og passioner – deriblandt sejlsport.

”Prins Henrik var en jo en glimrende sejler, og han havde stor interesse for dansk sejlsport generelt, hvor han havde flere æresposter. Ligeledes var han protektor for Dansk Vandski & Wakeboard Forbund og Dansk Petanque Forbund. Prins Henrik vil blive savnet i dansk idræt. ”

Æret være Prins Henriks minde.