SUUS, Sønder Otting Skole vandt regional afstemning i Danskernes Idrætspris

58 procent af alle de afgivne stemmer i P4-Syds sendeområde var i afstemning om Danskernes Idrætspris sat ved SUUS, Sønder Otting Skole i Haderslev. Dermed går initiativet nu videre til den landsdækkende semifinale og er fortsat med i konkurrencen om 100.000 kr. Vinderen af Danskernes Idrætspris, der præsenteres af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4, afsløres ved DR’s årlige sportsshow 6. januar 2018.
3. nov 2017
58 procent af alle de afgivne stemmer i P4-Syds sendeområde var i afstemning om Danskernes Idrætspris sat ved SUUS, Sønder Otting Skole i Haderslev. Dermed går initiativet nu videre til den landsdækkende semifinale og er fortsat med i konkurrencen om 100.000 kr. Vinderen af Danskernes Idrætspris, der præsenteres af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4, afsløres ved DR’s årlige sportsshow 6. januar 2018.

Det blev SUUS, Sønder Otting Skole fra Haderslev, der løb med den sønderjyske førsteplads i konkurrencen om Danskernes Idrætspris. Dermed er idrætsinitiativet fortsat med i konkurrencen om 100.000 kr., der følger med prisen.

Med førstepladsen går SUUS, Sønder Otting Skole sammen med syv andre regionale vindere fra resten af landet videre til semifinalen, hvor DIF’s bestyrelse udvælger tre finalister og herefter kårer vinderen. Vinderen af Danskernes Idrætspris offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018.

”Foreningslivet fremtid afhænger meget af, hvor gode foreningerne er til at inddrage de unge, der falder fra i begyndelsen af teenageårene. SUUS anviser på flotteste vis hvordan det kan gøres og leverer et plug and play-initiativ til alle andre skoler og foreninger i Danmarks kommuner,” siger Henrik Kellberg, der som P4-journalist sad med i dommerpanelet, der udvalgte de tre initiver, der kunne stemmes om.

De to øvrige idrætsinitiativer, der kunne stemmes på, var Recovery Bulls fra Esbjerg og Børne- og Helteyoga i Vilstrup.

Afstemningen, der foregik på hjemmesiden for Danskernes Idrætspris, løb over tolv dage og sluttede fredag 3. november kl. 9. SUUS fik 58 procent af stemmerne.

I alt var 14.267 danskere inde og stemme på hjemmesiden, www.danskernesidrætspris.dk.
”Vi har oplevet fremgang i antallet af indstillinger og nu også en fremgang på hele 50 procent i antallet af danskere, der har været inde og stemme,” siger kommunikationsdirektør i e-Boks, Susanne Søndahl Wolff.
”Det er vi naturligvis stolte over. Det viser, at danskerne er meget engageret i idræt og de fællesskaber, der er omkring idræt.”

Om SUUS, Sønder Otting Skole
Se indstillingen her: http://www.xn--danskernesidrtspris-xxb.dk/initiativer/vis/1664  

Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018 i JYSKE BANK BOXEN.

For mere information, kontakt:
Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks
ssw@e-boks.dk, mobil: 23 82 13 14

Torben Lollike, kommunikationskonsulent i DIF
tolo@dif.dk, mobil: 20 40 98 89

Læs evt. mere på www.danskernesidrætspris.dk

Den videre vej til prisen
De otte vindere af de regionale afstemninger bedømmes fagligt af DIF’s bestyrelse, som først vælger tre finalister og herefter afgør, hvilket af de tre initiativer der er vinderen. Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018.

Om e-Boks
5 mio. danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. Herudover er der yderligere 7 mio. borgere, der modtager posten digital i resten af Norden og andre lande. I 2016 blev 368 mio. dokumenter leveret via e-Boks. Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere. e-Boks er ligeligt ejet at Nets og PostNord.
Læs mere på www.e-boks.com

Om DIF
DIF er landets største idrætsorganisation med flere end 1,9 millioner medlemmer, som dyrker 90 forskellige idrætsgrene i 9.000 idrætsforeninger landet over. Foreningsidrætten er en afgørende forudsætning for, at den danske befolkning er en af de mest idrætsaktive befolkninger på verdensplan. Ikke færre end 350.000 frivillige i DIF-idrætten sikrer hver uge – året rundt – gode og sunde idrætstilbud til danskerne.
Læs mere på www.dif.dk