Idrætsinitiativer fra Syddjurs, Skanderborg og Horsens er med i opløbet om Danskernes Idrætspris

Alle østjyder kan nu stemme og på den måde udvælge ét af tre østjyske idrætsinitiativer, der skal gå videre i konkurrencen om Danskernes Idrætspris. Et regionalt dommerpanel har udvalgt tre idrætsinitiativer ud af i alt 18 forskellige indstillinger. Med prisen følger 100.000 kr. og vinderen bliver hyldet ved DR’s sportsgalla I JYSKE BANK BOXEN. Danskernes Idrætspris er præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4.
23. okt 2017
Alle østjyder kan nu stemme og på den måde udvælge ét af tre østjyske idrætsinitiativer, der skal gå videre i konkurrencen om Danskernes Idrætspris. Et regionalt dommerpanel har udvalgt tre idrætsinitiativer ud af i alt 18 forskellige indstillinger. Med prisen følger 100.000 kr. og vinderen bliver hyldet ved DR’s sportsgalla I JYSKE BANK BOXEN. Danskernes Idrætspris er præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4.

Fysisk Aktiv for Sjov fra Syddjurs, Aktive Familier i Hørning (Skanderborg Kommune) og JuniorSport fra Horsens er udvalgt til at gå videre i konkurrencen om at vinde Danskernes Idrætspris og de 100.000 kr., der følger med. Hvilket initiativ af de tre, der skal gå videre, afgøres af en afstemning på www.danskernesidrætspris.dk, hvor alle kan deltage, og hvor man også kan læse mere om initiativerne.

I alt kom der 18 indstillinger i P4 Østjyllands sendeområde. Bag udvælgelsen står et regionalt dommerpanel, der består af Anne-Marie Dorte Rindom, sejler og EM-, VM- og OL-medaljevinder, Christian Nicolai Ørum-Petersen, DIF-ambassadør, og Kasper Thulstrup, journalist ved DR P4 Øst.

Svært valg
”Det har ikke været nemt at vælge. Vi måtte kun måtte vælge tre ud, men vi vil gerne have nomineret halvdelen af dem, der var indstillet. Så vi har brugt et par timer på at vælge, så vi håber vi har valgt de rigtige,” siger Anne-Marie Rindom,

”Vi synes de indstillede initiativer alle har gjort noget nyskabende og sat nogle ny rammer inden for idræt og folkesundhed,” siger Chr. Nicolai Ørum-Petersen, der også bestyrelsesformand i Dansk Klatreforbund.
”Det er svært at sige, hvad vinderchancerne er, da vi ikke ved, hvad de andre distrikter har fundet på, men jeg synes, de tre østjyske bud alle er værdige vindere af Danskerne Idrætspris. Så de andre skal være skarpe, hvis de skal slå os.”

Gode bud på en vinder
”Der var mange gode indstillinger, så det har ikke været nemt at vælge. Men vi synes de tre nominerede er tre rigtige gode bud til at vinde Danskernes Idrætspris, og alle tre er initiativer, der åbner forenings- og idrætslivet op og viser, hvad det kan, siger Kasper Thulstrup.

Nu er det op til borgerne på Østjylland at afgøre, hvilket initiativ, der skal gå videre i landsfinalen. Der kan stemmes på et af de tre regionale finalist-initiativer på www.danskernesidrætspris.dk indtil fredag 3. november kl. 9.00. Det regionale initiativ, der får flest stemmer, går videre til slutrunden, hvor DIF’s bestyrelse vil udvælge tre finalister. Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018 i JYSKE BANK BOXEN.

For mere information, kontakt:
Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks
ssw@e-boks.dk, mobil: 23 82 13 14

Torben Lollike, kommunikationskonsulent i DIF
tolo@dif.dk, mobil: 20 40 98 89

Læs evt. mere på www.danskernesidrætspris.dk 

Sådan foregår afstemningen
Ved at gå ind på www.danskernesidrætspris.dk kan man til og med fredag 3. november kl. 9.00 stemme på det idrætsinitiativ, som man synes fortjener at vinde Danskernes Idrætspris. Det er kun muligt at stemme én gang. De regionale vindere bliver offentliggjort af DR P4 efter afstemningen er slut.
De otte vindere af de regionale afstemninger bedømmes fagligt af DIF’s bestyrelse, som først vælger tre finalister og herefter afgør, hvilket af de tre initiativer der er vinderen. Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018.

Om e-Boks
5 mio. danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. Herudover er der yderligere 7 mio. borgere, der modtager posten digital i resten af Norden og andre lande. I 2016 blev 368 mio. dokumenter leveret via e-Boks. Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere. e-Boks er ligeligt ejet at Nets og PostNord.
Læs mere på www.e-boks.com

Om DIF
DIF er landets største idrætsorganisation med flere end 1,9 millioner medlemmer, som dyrker 90 forskellige idrætsgrene i 9.000 idrætsforeninger landet over. Foreningsidrætten er en afgørende forudsætning for, at den danske befolkning er en af de mest idrætsaktive befolkninger på verdensplan. Ikke færre end 350.000 frivillige i DIF-idrætten sikrer hver uge – året rundt – gode og sunde idrætstilbud til danskerne.
Læs mere på www.dif.dk