24 idrætsinitiativer fra hele landet er med i afstemningen om Danskernes Idrætspris

Alle danskere kan nu stemme i P4’s sendeområder og på den måde udvælge de otte idrætsinitiativer, der skal gå videre i konkurrencen om Danskernes Idrætspris. I alt kom der 229 indstillinger og et regionalt dommerpanel har udvalgt de tre idrætsinitiativer, der kan stemmes om i hvert P4-distrikt. Med prisen følger 100.000 kr. og vinderen bliver hyldet ved DR’s sportsgalla I JYSKE BANK BOXEN. Danskernes Idrætspris er præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4.
23. okt. 2017
Alle danskere kan nu stemme i P4’s sendeområder og på den måde udvælge de otte idrætsinitiativer, der skal gå videre i konkurrencen om Danskernes Idrætspris. I alt kom der 229 indstillinger og et regionalt dommerpanel har udvalgt de tre idrætsinitiativer, der kan stemmes om i hvert P4-distrikt. Med prisen følger 100.000 kr. og vinderen bliver hyldet ved DR’s sportsgalla I JYSKE BANK BOXEN. Danskernes Idrætspris er præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4.

Ud af de i alt 229 forskellige indstillinger, der er kommet til Danskernes Idrætspris, har otte dommerpaneler i – et i hvert P4-distrikt – nu udvalgt 24 idrætsinitiativer, der fortsat er med i konkurrencen om at vinde prisen og de 100.000 kr., der følger med. I hvert P4-distrikt skal der via en afstemning på www.danskernesidrætspris.dk findes en vinder. På afstemningssiden kan man læse mere om de tre tilbageværende idrætsinitiativer – og altså stemme.

Elsker foreningslivet
”Det har været vildt spændende at læse de her indstillinger, fordi det er bredt, og det er mange forskellige målgrupper,” siger Christinna Pedersen, der sad i dommerpanelet i Nordjylland.
”Egentlig synes jeg, at vi skulle have flere afsted fra Nordjylland. Helt generelt er det tydeligt, at der sker rigtigt meget ude i foreningsdanmark, og det synes jeg, bare er for fedt. Det er den måde, som jeg selv er startet på, og jeg elsker foreningslivet.”

Christinna Pedersen, der er OL-sølvvinder i badminton, sad i dommerpanel sammen med en lokal DIF's ambassadører og en journalist fra P4-distriktet. Den samme opsætning galt for de øvrige dommerpaneler, hvor Pernille Blume (OL-guldvinder i svømning), Mark O. Madsen (OL-sølvvinder i brydning), Anne Lolk (verdensmester i toerkajak og OL-deltager i roning), Jesper Jensen (tidligere landsholdsspiller i håndbold), Daniel Wagner (medaljetager ved Para-OL og verdensmester i længdespring for benamputerede), Anne-Marie Dorte Rindom (verdensmester sejlsport) og Anne Grethe Nørgaard (tidligere landsholdsspiller håndbold) sad.

Nu er det op til danskere over hele landet at afgøre, hvilket initiativ, der skal gå videre i landsfinalen. Der kan stemmes på et af de tre regionale finalist-initiativer på www.danskernesidrætspris.dk indtil fredag 3. november kl. 9.00. Det regionale initiativ, der får flest stemmer, går videre til slutrunden, hvor DIF’s bestyrelse vil udvælge tre finalister. Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018 i JYSKE BANK BOXEN. 

Gå til afstemning.

For mere information, kontakt:
Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks
ssw@e-boks.dk, mobil: 23 82 13 14

Torben Lollike, kommunikationskonsulent i DIF
tolo@dif.dk, mobil: 20 40 98 89

Læs evt. mere på www.danskernesidrætspris.dk 

Sådan foregår afstemningen
Ved at gå ind på www.danskernesidrætspris.dk kan man til og med fredag 3. november kl. 9.00 stemme på det idrætsinitiativ, som man synes fortjener at vinde Danskernes Idrætspris. Det er kun muligt at stemme én gang. De regionale vindere bliver offentliggjort af DR P4 efter afstemningen er slut.
De otte vindere af de regionale afstemninger bedømmes fagligt af DIF’s bestyrelse, som først vælger tre finalister og herefter afgør, hvilket af de tre initiativer der er vinderen. Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018.

Om e-Boks
5 mio. danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. Herudover er der yderligere 7 mio. borgere, der modtager posten digital i resten af Norden og andre lande. I 2016 blev 368 mio. dokumenter leveret via e-Boks. Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere. e-Boks er ligeligt ejet at Nets og PostNord.
Læs mere på www.e-boks.com

Om DIF
DIF er landets største idrætsorganisation med flere end 1,9 millioner medlemmer, som dyrker 90 forskellige idrætsgrene i 9.000 idrætsforeninger landet over. Foreningsidrætten er en afgørende forudsætning for, at den danske befolkning er en af de mest idrætsaktive befolkninger på verdensplan. Ikke færre end 350.000 frivillige i DIF-idrætten sikrer hver uge – året rundt – gode og sunde idrætstilbud til danskerne.
Læs mere på www.dif.dk