Idrætsfolkets hygiejne

I 1898 udkommer DIF’s første officielle ”Aarbog for Legems-Idræt” Ud over at indeholde lister over rekorder, regler for afvikling af idrætskonkurrencer og fortegnelse over klubber, findes der også i bogen start en slags ”lederartikel” Den hedder ”Apropos om bade” og er skrevet af Abraham Clod-Hansen, der var læge og aktiv idrætsleder indenfor gymnastik, fægtning og roning. Artiklen handler om idrætsudøvernes hygiejne – eller mangel på samme.

Forfatteren konstaterer at det ved idrættens spæde start i 1870’erne stod dårligt til med idrætsudøvernes forståelse for hygiejne: ”Det svineri, den mangel på hygiejnisk hudpleje som den gang herskede i vore ro-, bold- og gymnastikforeninger, var virkelig fremragende”

På den tid var det også almindeligt at udøve idrætten i sit almindelige gangtøj. Dette er dog i slutningen af 1890 blevet ændret, således at flere og flere benytter speciel beklædning i forbindelse med idrætsudøvelsen. ”Men man ser den ingenlunde sjældent trække gangtøjet over det gennemsvedte sportstøj, og gå med det i timevis (selv strømper og støvler skiftes ikke) Endogså der hvor bad står til rådighed, er det ingenlunde sjældent, at se folk forsømme den allertarveligste renlighed efter øvelserne.”

Artiklen anbefaler at sportsmanden efter hver præstation som et minimum klæder sig fuldstændig om og ikke går hjem i sit sportstøj. Hvis der ikke er mulighed for bad, skal der foretages en kraftig frottering af kroppen til huden bliver frisk og tør, således at ”han ikke kommer til at bære hjem med sig mere end den så at sige naturlige mængde af sved og fedt.”

Der gives også en anvisning på en simpel form for bad:

Hvis der ikke er mulighed for bad, vil der normalt altid være mulighed for at ”skaffe en eller et par spande vand til rådighed, hvoraf halvdelen med et kraftigt kast slås over ryggen (manden stående bøjet forover eller siddende på hug) og resten over forsiden af legemet, idet manden fra hugstillingen lægger sig bagover støttende på begge hænder.

Et stort groft håndklæde (helst selv medbragt) og så meget vand som fylder et vandfad, kan så godt som altid skaffes til veje og vil altid gøre meget nytte, når blot overvaskningen foretages meget hurtig inde i hus, og førend sveden er indtørret.”

I Illustreret Idrætsbog fra1893 gives følgene anvisning på hygiejne i forbindelse med gang- og løbetræning: Der indledes med en kort spadseretur, inden det egentlige træningsarbejde begynder. Det vil være mest passende at begynde med dagens strengeste øvelse omtrent kl. 11 og vedblive til kl. 12.

Når man kommer hjem fra denne øvelse, der bør fremkalde en stærk sved, skal man gnide legemet med et fugtigt håndklæde, tørre sig godt, tage tørt tøj på, hvile en kort tid og spise sin frokost kl. 1.

Omklædnings- og badeforhold var ikke altid lige indbydende. Her er det billede fra omklædningsforholdene ved Fortunløbet i starten af 1900-tallet.