Lotte Büchert genvalgt til ENGSO’s bestyrelse

Bestyrelsesmedlem i DIF får fire år mere i lobbyorganisation, der arbejder for europæisk græsrodssport.
12. jun 2017
Bestyrelsesmedlem i DIF får fire år mere i lobbyorganisation, der arbejder for europæisk græsrodssport.

DIF's bestyrelsesmedlem, Lotte Büchert, er netop blevet genvalgt til ENGSO’s bestyrelse. Valget foregik uden modkandidater og Lotte er derfor enstemmigt valgt til en ny 4-årig periode.

ENGSO står for European Non-Governmental Sports Organisation og deres medlemmer er olympiske komiteer og sportsforbund fra 34 europæiske lande.

Til forskel fra EOC (European Olympic Committee) og andre organisationer, så ejer ENGSO ingen sportsevent eller andet. De er en lobbyorganisation, der på vegne af græsrodssport i Europa, har et godt kontaktnet til EU-institutioner, EU-parlamentarikere og Sportsenheden i kommissionen.