Idrætsklasserne viser vejen for talenterne
De unge talenter har med idrætsklasserne fået gode muligheder for at kombinere skolegang og idræt. Eleverne i idrætsklasserne er minimum på faglig højde med andre elever i folkeskolen, og de klædes på til en karriere, hvor de kan kombinere skole og eliteidræt efter folkeskolen. Det viser det treårige forskningsprojekt ’Plads til idrætstalenter i den danske folkeskole’, der netop er offentliggjort.
De unge talenter har med idrætsklasserne fået gode muligheder for at kombinere skolegang og idræt. Eleverne i idrætsklasserne er minimum på faglig højde med andre elever i folkeskolen, og de klædes på til en karriere, hvor de kan kombinere skole og eliteidræt efter folkeskolen. Det viser det treårige forskningsprojekt ’Plads til idrætstalenter i den danske folkeskole’, der netop er offentliggjort.
Næsten 96 procent af eleverne i idrætsklasserne oplever, at de får bedre mulighed for at dyrke deres sport. Samtidig fortæller de, at det er en fordel at gå i klasse med andre idrætstalenter. Endelig er deres faglige niveau minimum på højde med andre elever i folkeskolen.
Det er nogle af hovedkonklusionerne i forskningsrapporten ’Idrætselevers tilblivelse og transitioner – idrætsklasser som ny standard for tidlig talentudvikling i Danmark’, som lektor Jens Christian Nielsen og Jesper Stilling Olsen fra Aarhus Universitet har forfattet. Jens Christian Nielsen hæfter sig blandt andet ved, at et flertal af idrætseleverne oplever en langt større forståelse for deres idrætsudøvelse både blandt lærere og klassekammerater, hvilket ser ud til at øge deres skoleglæde og trivsel.
”Når både skolen og idrætten giver eleverne den fornødne fleksibilitet, formår de at stå på to ben i alt det her. De leverer, hvad der forventes i skolen. Og samtidig træner de mange timers idræt hver uge,” siger Jens Christian Nielsen.
Han fortæller, at siden Team Danmark lancerede idéen med at skabe nogle fleksible rammer for talenter under 15 år, er det med idrætsklasserne lykkes at udvikle en ny standard for de yngste idrætstalenter i Danmark.
”Rapporten viser, at eleverne i idrætsklasserne tidligt bliver introduceret for dual career-tankegangen, og de tager den i stort omfang til sig. Dermed bliver de forberedte på et eventuelt liv som eliteatlet, hvor der er fokus på både den sportslige og civile karriere,” siger Jens Christian Nielsen.
Også undervisningsminister Merete Riisager glæder sig over rapportens konklusioner.
”Idrætsklasserne giver eleverne mulighed for at forfølge drømmen om at blive eliteidrætsudøvere samtidig med, at de kan passe deres skole. For denne gruppe kan det ofte være svært at få hverdagen til at gå op med både skole og idræt. Det kan idrætsklasserne hjælpe dem med,” siger Merete Riisager.
Hos Team Danmark sætter rapportens konklusioner en streg under, hvor vigtigt det er at tilbyde talenter og atleter fleksible rammer og vilkår, fortæller direktør Lone Hansen.
”Idrætsklasserne gør en forskel for talentarbejdet og dansk eliteidræt på den lange bane. Samtidig understøtter de Team Danmarks arbejde med at udvikle eliteatleter på verdensklasseniveau på en ansvarlig måde, hvor atleterne også har mulighed for at uddanne sig sideløbende med deres sportslige karriere. Det er en model, der har vist sit værd, og som vi kan være stolte af i Danmark,” siger Lone Hansen.
Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF, deler glæden ved de positive resultater, som forskningsprojektet viser.
”Når jeg læser forskningsprojektet, så glæder jeg mig især over, at skoler og foreninger formår at arbejde tæt sammen. Det er afgørende for, at de unge talenter succesfuldt kan kombinere de mange træningstimer med skolegang. Det er vigtigt at have fokus på helheden og talenternes samlede miljø, hvis talentarbejdet skal lykkes,” siger Morten Mølholm Hansen
Rapportens hovedbudskaber:
Eleverne i idrætsklasserne oplever, at de har et godt sammenhold og kan støtte hinanden. Der er ingen jantelov, og der er et motiverende konkurrencefællesskab. Konkurrencen mellem eleverne kan dog til tider tage overhånd, og der kan være en tendens til klikedannelse baseret på idrætsfællesskaber.
Elevernes faglige præstationer ved afgangsprøverne i 9. klasse er bedre i matematisk problemløsning og mindst på højde med andre elever i fx dansk, selv når der tages forbehold for de fordele, idrætselevernes kønsmæssige, etniske og socioøkonomiske profil kan forventes at give dem.
Eleverne ser ud til at orientere sig mod en dobbeltkarriere, hvor uddannelse og talentudvikling kombineres. De fleste vægter begge dele lige højt.
Læs rapporten
Fakta: Idrætsklasserne
Siden 2005 har en række folkeskoler som forsøg tilbudt eliteidrætsklasser med optagelseskrav for idrætstalenter på 7.-10. klassetrin. De første forsøg startede i 2005, og nu har i alt 26 skoler i 21 kommuner sådanne forsøg. Formålet med idrætsklasserne er at skabe sammenhæng i talenternes hverdag, så idræt og skole ikke kommer i konflikt med hinanden, når der for eksempel er morgentræning i svømmehallen eller på tennisbanen.
Fakta: Om rapporten
Sammen med Aarhus Universitet, Undervisningsministeriet, Danmarks Idrætsforbund og 15 Elitekommuner iværksatte Team Danmark et 3-årigt forskningsprojekt om idrætsklasser og talentudvikling i folkeskolens 7.-9. klasser. Projektet har til formål at undersøge og dokumentere styrkerne og udfordringerne ved det særlige tilbud, som idrætsklasser udgør personligt, sportsligt, fagligt og socialt for idrætsklasseelever i udskolingen.
Det er nogle af hovedkonklusionerne i forskningsrapporten ’Idrætselevers tilblivelse og transitioner – idrætsklasser som ny standard for tidlig talentudvikling i Danmark’, som lektor Jens Christian Nielsen og Jesper Stilling Olsen fra Aarhus Universitet har forfattet. Jens Christian Nielsen hæfter sig blandt andet ved, at et flertal af idrætseleverne oplever en langt større forståelse for deres idrætsudøvelse både blandt lærere og klassekammerater, hvilket ser ud til at øge deres skoleglæde og trivsel.
”Når både skolen og idrætten giver eleverne den fornødne fleksibilitet, formår de at stå på to ben i alt det her. De leverer, hvad der forventes i skolen. Og samtidig træner de mange timers idræt hver uge,” siger Jens Christian Nielsen.
Han fortæller, at siden Team Danmark lancerede idéen med at skabe nogle fleksible rammer for talenter under 15 år, er det med idrætsklasserne lykkes at udvikle en ny standard for de yngste idrætstalenter i Danmark.
”Rapporten viser, at eleverne i idrætsklasserne tidligt bliver introduceret for dual career-tankegangen, og de tager den i stort omfang til sig. Dermed bliver de forberedte på et eventuelt liv som eliteatlet, hvor der er fokus på både den sportslige og civile karriere,” siger Jens Christian Nielsen.
Også undervisningsminister Merete Riisager glæder sig over rapportens konklusioner.
”Idrætsklasserne giver eleverne mulighed for at forfølge drømmen om at blive eliteidrætsudøvere samtidig med, at de kan passe deres skole. For denne gruppe kan det ofte være svært at få hverdagen til at gå op med både skole og idræt. Det kan idrætsklasserne hjælpe dem med,” siger Merete Riisager.
Hos Team Danmark sætter rapportens konklusioner en streg under, hvor vigtigt det er at tilbyde talenter og atleter fleksible rammer og vilkår, fortæller direktør Lone Hansen.
”Idrætsklasserne gør en forskel for talentarbejdet og dansk eliteidræt på den lange bane. Samtidig understøtter de Team Danmarks arbejde med at udvikle eliteatleter på verdensklasseniveau på en ansvarlig måde, hvor atleterne også har mulighed for at uddanne sig sideløbende med deres sportslige karriere. Det er en model, der har vist sit værd, og som vi kan være stolte af i Danmark,” siger Lone Hansen.
Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF, deler glæden ved de positive resultater, som forskningsprojektet viser.
”Når jeg læser forskningsprojektet, så glæder jeg mig især over, at skoler og foreninger formår at arbejde tæt sammen. Det er afgørende for, at de unge talenter succesfuldt kan kombinere de mange træningstimer med skolegang. Det er vigtigt at have fokus på helheden og talenternes samlede miljø, hvis talentarbejdet skal lykkes,” siger Morten Mølholm Hansen
Rapportens hovedbudskaber:
Eleverne i idrætsklasserne oplever, at de har et godt sammenhold og kan støtte hinanden. Der er ingen jantelov, og der er et motiverende konkurrencefællesskab. Konkurrencen mellem eleverne kan dog til tider tage overhånd, og der kan være en tendens til klikedannelse baseret på idrætsfællesskaber.
Elevernes faglige præstationer ved afgangsprøverne i 9. klasse er bedre i matematisk problemløsning og mindst på højde med andre elever i fx dansk, selv når der tages forbehold for de fordele, idrætselevernes kønsmæssige, etniske og socioøkonomiske profil kan forventes at give dem.
Eleverne ser ud til at orientere sig mod en dobbeltkarriere, hvor uddannelse og talentudvikling kombineres. De fleste vægter begge dele lige højt.
Læs rapporten
Fakta: Idrætsklasserne
Siden 2005 har en række folkeskoler som forsøg tilbudt eliteidrætsklasser med optagelseskrav for idrætstalenter på 7.-10. klassetrin. De første forsøg startede i 2005, og nu har i alt 26 skoler i 21 kommuner sådanne forsøg. Formålet med idrætsklasserne er at skabe sammenhæng i talenternes hverdag, så idræt og skole ikke kommer i konflikt med hinanden, når der for eksempel er morgentræning i svømmehallen eller på tennisbanen.
Fakta: Om rapporten
Sammen med Aarhus Universitet, Undervisningsministeriet, Danmarks Idrætsforbund og 15 Elitekommuner iværksatte Team Danmark et 3-årigt forskningsprojekt om idrætsklasser og talentudvikling i folkeskolens 7.-9. klasser. Projektet har til formål at undersøge og dokumentere styrkerne og udfordringerne ved det særlige tilbud, som idrætsklasser udgør personligt, sportsligt, fagligt og socialt for idrætsklasseelever i udskolingen.