Tre Rio-medaljevindere i aktivkomitéen

Kamilla Rytter Juhl, Kasper Winther Jørgensen og Rasmus Quaade, der alle vandt medaljer ved OL i Rio sidste år, er blandt de, der er valgt ind i Aktivkomitéen.
7. apr 2017
Kamilla Rytter Juhl, Kasper Winther Jørgensen og Rasmus Quaade, der alle vandt medaljer ved OL i Rio sidste år, er blandt de, der er valgt ind i Aktivkomitéen.

Ikke mange ved så meget om eliteidræt, som nuværende og tidligere eliteidrætsudøvere, og heldigvis har flere af dem lyst til at dele ud af deres viden, erfaring og idéer. Det gør de blandt andet i regi af Aktivkomitéen, som der netop har været afviklet valg til.

Valgresultatet betyder, at Aktivkomitéen i de kommende fire år har følgende sammensætning:

Sommerolympiske specialforbund:
- Kamilla Rytter Juhl, badminton (256 stemmer)
- Kasper Winther Jørgensen, roning (244 stemmer)
- Henrik Them, atletik (235 stemmer)
- Casper Stenderup, triatlon (232 stemmer)
- Rasmus Quaade, cykling (223 stemmer)

Vinterolympiske Specialforbund (én kandidat til én plads - fredsvalg)
- Asger Fischer Mølgaard, langrend

Dansk Handicap Idræts-Forbund (én kandidat til én plads - fredsvalg)
- Mads Baulund, goalball

Ikke Olympiske Specialforbund (tre kandidater til tre pladser - fredsvalg):
- Frederik Øhrgaard, bowling
- Søren Bobach, orientering
- Thomas Andersen, billard

Udpeget af Team Danmarks bestyrelse fra Team Danmarks bestyrelse
- Susanne Ward, tidligere elitesejler

Desuden er Mads Kruse-Andersen som medlem af EOC’s Athletes Commission automatisk medlem af Aktivkomiteen frem til oktober 2017.

Aktivkomiteen er et rådgivende organ over for bestyrelse og udvalg i DIF og Team Danmark samt eliteaktive i forbundene. Aktivkomiteen kan gå ind i sager om OL og eliteidræt. Den 2. maj holder den nye aktivkomité konstituerende møde, hvor der blandt andet skal udpeges en formand.