Månedens historie: vinteridraet

Denne måneds historie handler om vinderidræt. Tilbage i 1910 blev der både afholdt konkurrencer inden for kælkning og snemænd.
1. dec 2016
Denne måneds historie handler om vinderidræt. Tilbage i 1910 blev der både afholdt konkurrencer inden for kælkning og snemænd.

Vinteridrætsforeningen

Den 16. februar 1910 stiftedes Vinteridrætsforeningen, der havde det formål at bringen kælkningen i Ulvedalene (specielt Djævlebakken) ind under organiserede og kontrollerede former.

Foreningen startede i Ulvedalene i Dyrehaven, men senere søgte man andre ”gode bakker” og fandt så Højnæsbjerg i Bagsværd. Med tilladelse fra skovvæsenet ryddede Falck 17 store grantræer, men yderligere 6 træer stod i vejen for kælkningen. Dette betød at kun én kælk ad gangen fik lov til at køre ned.

 

Blandt stifterne var direktør Kaj Pless-Schmidt og Sophus Falck. Foreningens formand blev overingeniør Carl Holtermann.

Den 1. marts 1911 havde foreningen 95 medlemmer og medlemstallet voksede hurtigt, således var der i marts måned 1912 400 medlemmer.

 

Kælkekonkurrence

Samme år afholdt foreningen sin første præmiekælkning. Konkurrencen blev ledet af foreningens stifter Sophus Falck (stifter af Falcks redningskorps). Som dommer fungerede DIF’s formand Hr. overretssagfører Nathansen.

 

 

Konkurrence i ”Snemænd”

I Danmarks Idrætsforbunds beretning fra 1911 kan man læse at vinteridrætsforeningen dette år arrangerede den første ”snefigurkonkurrence” Der blev ved arrangementet indsamlet 3.472,97 kr., som blev fordelt til velgørende formål.

 

 

 

Sophus Falck sørgede for at ambulancehjælp blev fast stationeret for enden af kælkebakken hver søndag.