Kvinderne skal ikke kun frem på banen

Det var det kvindelige håndboldlandshold, der i begyndelsen af 90’erne fik den brede befolknings øjne op for, at holdsport for kvinder er mindst lige så fascinerende og spændende, som når herrerne spiller. Det fik os til at tænde for fjernsynet og følge med, når Anja Andersen, Janne Kolling og alle de andre spillede sig til den ene sejr efter den anden. Derfor blev de også Årets Sportsnavn i både 1993 og 1994. Og de kan endnu, selvom holdet er skiftet ud fra dengang. Efter en kort timeout fra den absolutte verdenselite, meldte håndboldkvinderne sig tidligere på måneden tilbage i kampen om medaljepladserne ved de store mesterskaber, og fremtiden ser særdeles lys ud for holdet. Det gør det også for det kvindelige fodboldlandshold, som er begyndt at trænge sig på i danskernes bevidsthed. Og ved OL i Rio var kvinderne også stærkt med. 8 af de 15 medaljer blev sikret af kvinder.

Knap så stærkt ser det ud, når vi vender blikket indad i vores forbunds bestyrelser og administrative ledelser. I 44 ud af 61 specialforbund under DIF er der en overrepræsentation af mænd i bestyrelserne set i forhold til kønsfordelingen blandt forbundets medlemmer. Kun knap hver fjerde bestyrelsesmedlem i forbundene er kvinder, og kun 6 ud af de 61 specialforbund har en kvindelig formand. Det vil vi gerne gøre noget ved. Det er dog trods alt langt bedre end for 10 år siden, hvor kun hvert ottende bestyrelsesmedlem var en kvinde, og hvor formændene udelukkende var mænd.

Årsagen er enkel. Forskning viser, at bestyrelser med en god diversitet – blandt andet en kønsfordelingen, der som minimum har en 30-70 fordeling – tager bedre beslutninger end de bestyrelser, hvor bestyrelsesmedlemmerne ligner hinanden, og hvor det ene køn af den ene eller anden grund er stærkt overrepræsenteret. Derfor har DIF sat en målsætning om at opnå en kønsfordeling, hvor der er minimum 30 procent kvinder/mænd. Vi har ikke tænkt os at indføre kvoter. Men vi vil arbejde med målsætninger og sætte fokus på forskning, der viser, at det giver et bedre output, når der ikke er en stor overvægt af enten mænd eller kvinder.

Sammen med forbundene undersøger vi derfor nu én gang om året, hvordan kønsfordelingen ser ud i bestyrelserne. Vi understøtter udviklingen med undervisningsinitiativer og sætter særligt fokus på de 30 specialforbund, som højst har én kvinde i bestyrelsen med henblik på at have vendt billedet i 2018.

Vi er glade for at have kvinderne øverst på skamlen til de store idrætsbegivenheder, men vi vil gerne, at de små piger i foreningsidrætten ikke kun finder rollemodeller i idrætsarenaerne, men også i hverdagen i bestyrelseslokalerne. Derfor vil vi arbejde med at opfordre flere kvinder til at stille op til poster i forbundene og sørge for, at det smitter af i foreningerne.