Tre input til regeringsgrundlaget fra Danmarks Idrætsforbund

2,5 millioner medlemmer er til daglig en del af foreningsidrætten, herunder mere end 500.000 frivillige. I de frivillige fællesskaber mødes helt almindelige mennesker året rundt indenfor i hallerne og udenfor på græsplænerne, hvor de knytter bånd på tværs af sociale skel og landsdele med idræt som omdrejningspunkt. Det er en unik dansk demokratiseringsmodel, som også har fået en foreløbig plads i Danmarkskanon.

Men det kræver penge at opretholde et aktivt demokratisk foreningsliv. Siden den ny spillelovgivning blev indført i 2012, er finansieringen gået tilbage for det samlede foreningsliv. Derfor mener Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund, at det er på tide med den lovede økonomiske genopretningsplan:

”Vi appellerer til, at regeringen hurtigt gennemfører en model for en stabil økonomisk støtte, der genopretter og fremtidssikrer udlodningsmidlerne. Det er nødvendigt, hvis vi skal fortsætte med at give danskerne adgang til tusindvis af idrætstilbud hver eneste dag baseret på frivilliges engagement og lyst til at organisere dem.

Et andet vigtigt område regeringen bør have fokus på, er at styrke en sundere og mere aktiv befolkning. I 2013 lavede Damvad en rapport for DIF, som viste, at fysisk bevægelse inden for fire sygdomsområder (hjertesygdomme, diabetes II, brystkræft og kræft i tyktarmen) sparede samfundet for minimum 425,6 millioner kr., men besparelsen kan være helt op til 1,654 milliarder kr.

DIF og DGI har en fælles vision om at øge befolkningens idrætsdeltagelse under overskriften ”Bevæg dig for livet”. Målet er, at 50 pct. af befolkningen er medlem af en idrætsforening, og 75 pct. af befolkningen er idrætsaktive i 2025.

”Hvis vi skal sikre verdens mest idrætsaktive befolkning, kræver det politisk opbakning fra allerøverste niveau. Det er desuden sund økonomisk fornuft. Når vi er aktive i hverdagen, får vi mere energi og bliver sundere som mennesker. Vi ved, at fysisk bevægelse nedsætter risikoen for sygdomme som kræft, øger indlæringen blandt børn i folkeskolen og giver et sundere liv”, siger Niels Nygaard, formand i DIF, og tilføjer:

”Regeringen skal lægge de overordnede rammer, som skal øge fokus på bevægelse i kommuner, sundhedsvæsenet, skoler og på arbejdspladserne. Derfor bør regeringen klart tilkendegive et mål om, at 75% af danskerne skal være fysisk aktive inden 2025”.

Endelig ser DIF gerne, at regeringen opprioriterer muligheden for, at alle danskere bliver en del af foreningslivet ved at etablere et partnerskab med civilsamfundet omkring socialt udsatte og integration af folk med anden etnisk baggrund. At være en del af fællesskaberne i foreningslivet er centralt for at forstå og begå sig i det danske samfund. I foreningerne introduceres man til de danske normer og værdier. DIF har i dag et samarbejde med 13 kommuner om indsatser i 19 udsatte boligområder i hele landet. DIF Get2Sport indsatsen giver danskere med anden etnisk baggrund samt socialt udsatte en mulighed for at dyrke idræt og blive inkluderet i det danske samfund.

”Vi ved, at DIF Get2Sport indsatsen virker. Vi vil gerne udvide vores samarbejde med endnu flere kommuner, men det kræver politisk opbakning. Vi kan ikke presse mere ned over hovedet på de frivillige ude i foreningerne. De skal fokusere på træning og klubudvikling. Og fordi integration og inklusion af socialt udsatte er en statslig opgave, og fordi vi ved, at vores indsats virker, bør regeringen anerkende det ved at indgå et længerevarende partnerskab med os, som vil komme samfundet til gavn”, afslutter Niels Nygaard.

Kontakt:
Niels Nygaard, formand for DIF: 2073 7112
Charlotte Brix Andersen, kommunikationschef i DIF: 4035 3431

DIF er Danmarks største idrætsorganisation. DIF er en interesse-, videns- og serviceorganisation, som arbejder for at fremme idræt og idrættens rammer og vilkår. Vi repræsenterer alene ca. 1,9 mio. aktive medlemmer, 470.000 frivillige og 9.000 foreninger fordelt på 61 forskellige specialforbund. www.dif.dk