Handicapidræt i Uldum vandt lokal afstemning i Danskernes Idrætspris

36 procent af alle de afgivne stemmer i den regionale afstemning om Danskernes Idrætspris var sat ved Handicapidræt i Uldum. Dermed er Trekantsområdets kandidat, der går videre til den landsdækkende semifinale, fundet. Danskernes Idrætspris, der præsenteres af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4, uddeles til DR’s årlige sportsshow. Med prisen følger 100.000 kr.
18. nov 2016
36 procent af alle de afgivne stemmer i den regionale afstemning om Danskernes Idrætspris var sat ved Handicapidræt i Uldum. Dermed er Trekantsområdets kandidat, der går videre til den landsdækkende semifinale, fundet. Danskernes Idrætspris, der præsenteres af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4, uddeles til DR’s årlige sportsshow. Med prisen følger 100.000 kr.

Det blev Handicapidræt i Uldum, der løb med den Trekantsområdets førsteplads i konkurrencen om Danskernes Idrætspris. Dermed er Trekantsområdets idrætsinitiativ fortsat med i konkurrencen om den samlede præmiesum på 100.000 kr.

Med førstepladsen går Handicapidræt i Uldum sammen med syv andre regionale vindere fra resten af landet videre til semifinalen, hvor DIF’s bestyrelse udvælger tre finalister og herefter kårer vinderen. Vinderen af Danskernes Idrætspris offentliggøres ved DR’s show SPORT 2016 lørdag 7. januar 2017.

Med 17 forskellige discipliner, er der næsten altid en aktivitet, der passer dig i Handicapidræt i Uldum. På den måde kan man finde en idrætsgren, man kan blive glad for og gå op i. Daniel Wagner, der var en del af dommerpanelet og jo selv para-atlet, lagde stor vægt på netop dette. Det er også med til at oparbejde en forståelse for, at et handicap kan være mange ting, siger Lone Tørnes Andersen, lokal DIF ambassadør, der sad med i den regionale dommerkomité, som udvalgte tre idrætsinitiativer til at gå videre til afstemningen.
De to øvrige idrætsinitiativer, der kunne stemmes på, var Aktiv Fritid i Vejle og Crossløbs-Serien i hele Trekantsområdet.

Afstemningen, der foregik på hjemmesiden for Danskernes Idrætspris, løb over tolv dage og sluttede fredag 18. november kl. 9. Handicapidræt i Uldum fik over 36 procent af stemmerne, men vandt kun med forholdsvis få stemmer.

I alt var 9.575 danskere inde og stemme på hjemmesiden,
www.danskernesidrætspris.dk.
”Vi har været rigtig glade for de mange initiativer, der har været indstillet,” siger kommunikationsdirektør i e-Boks, Susanne Søndahl Wolff.
”Og når så danskerne bakker op på så fornem vis ved at gå ind og stemme på deres favorit, så vidner det om, at danskerne er dybt involveret i dansk foreningsidræt.” 

Om Handicapidræt i Uldum
HIU, som Handicapidræt i Uldum kaldes, er en idræts- og social forening for mennesker med udviklingshæmning og psykiske lidelser. Ca 120 idrætsudøverne mellem 20 og 81 år med stor forskel på handicappets art og sværhedsgrad samles og laver idrætsaktiviteter året rundt. Foreningen har gennem mere end 25 år formået at skabe og tilbyde nye aktiviteter år efter år. HIU har skabt et bredt idrætskoncept, der skal imødekomme alles behov, så alle får en oplevelse af at magte noget, være god til noget og lave de aktiviteter, man har lyst til.
HIU’s sæson er delt i moduler, hvilket betyder, at den kan rumme alles behov og lyster. Vintersæson indeholder 17 forskellige discipliner/aktiviteter – fx fodbold, badminton, dart, fitness, hockey, skumtennis, idrætslege, ældreidræt.
Alle idrætsaftener afsluttes med ’tredje halvleg’ med fødselsdagssange for alle og socialt samvær.


De otte vindere fra P4’s sendeområder er:
Fyn: BørneBasketFonden
Midt- og Vestjylland: Frederiks. Ét lokalsamfund - mange samarbejdspartnere          
Nordjylland: Handicap venligt skydecenter, Vodskov skytteforening
Østjylland: Åben Idræt (i Hammel Idrætscenter)
Syd: Helle Team Tramp
Trekantsområdet: HIU - Handicapidræt i Uldum
Sjælland og øerne: Familietons                 
Hovedstadsområdet: FC Prostata


For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationsdirektør i e-Boks, Susanne Søndahl Wolff
E-mail: ssw@e-boks.dk, mobil: 23 82 13 14

Torben Lollike, kommunikationskonsulent i DIF
E-mail: tolo@dif.dk, Mobil: 20 40 98 89.

 

Om e-Boks
Fem millioner danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. I 2015 blev over 308 millioner dokumenter overført via e-Boks, og det sparede miljøet for i alt 5082 tons papir.
Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere.
e-Boks er et aktieselskab, der ejes ligeligt af Nets og PostNord.
Læs mere på
www.e-boks.dk

Om DIF 
DIF er landets største idrætsorganisation med flere end 1,9 millioner medlemmer, som dyrker 90 forskellige idrætsgrene i 9.200 idrætsforeninger landet over. Foreningsidrætten er en afgørende forudsætning for, at den danske befolkning er en af de mest idrætsaktive befolkninger på verdensplan. Ikke færre end 350.000 frivillige i DIF-idrætten sikrer hver uge – året rundt – gode og sunde idrætstilbud til danskerne. 
Læs mere på
www.dif.dk