Indvandrerpiger skal på banen og i foreningerne
Tættere kontakt til forældrene og modet til at stille krav. Sådan lød nogle af anbefalingerne, da en række engagerede medarbejder og frivillige diskutere, hvordan man får flere piger med anden etnisk baggrund ind i fodboldklubberne.
Tættere kontakt til forældrene og modet til at stille krav. Sådan lød nogle af anbefalingerne, da en række engagerede medarbejder og frivillige diskutere, hvordan man får flere piger med anden etnisk baggrund ind i fodboldklubberne.
Hvordan får man flere piger med anden etnisk baggrund til at spille fodbold? Sådan lød spørgsmålet til en temadag arrangeret af DIF get2sport og DBU.
Og det er et relevant spørgsmål, da en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at kun 43 procent af de børn, hvis forældre er født uden for Europa, dyrker idræt. Det tilsvarende tal for piger, hvis forældre er født i Danmark er 84 procent.
Repræsentanter fra de klubber, som er en del af DIF get2sport-indsatsen, gav deres bud og øste af deres erfaringer. De gode råd gik blandt andet på at opsøge forældrene personligt, for at overbevise dem om, at det ikke er farligt at sende datteren til fodbold. Og når det lykkes af få pigerne ned i klubberne, så skal der gøres en indsats for at engagere forældrene i det frivillige arbejde i de samme klubber.
Man skal være opmærksom på de særlige kulturelle forhold, som gør sig gældende i visse grupper. Mange af beboerne i de socialt belastede boligområder kommer eksempelvis fra lande, hvor der overhovedet ikke findes et frivilligt foreningsliv, og hvor der på ingen måde er tradition for at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde. Men samtidig skal der også stilles krav til disse forældre, så fodboldklubberne ikke udvikler sig til en udvidet SFO, hvor de eksisterende frivillige kræfter drukner i praktiske opgaver.
Dagen blev sluttet af med et besøg af det tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, som fortalte om sine problemer med at få lov til at dyrke idræt som barn. Og så understregede hun, hvor stor en rolle de frivillige kræfter kan spille i forhold til at nedbryde kulturelle barrierer i forhold til idrætsdeltagelse.
Flere klubber har i øjeblikket succes med at oprette pigehold, hvor mange af spillerne har anden etnisk baggrund. Rekruttering af pigespillere med anden etnisk baggrund spiller en nøglerolle i både DIF’s og DBU’s visioner for fremtiden. DIF’s vision indebærer blandt andet, at der skal være 325.000 flere medlemmer i idrætsforeningerne i 2025, og DBU har en separat målsætning om at hæve antallet af kvindelige medlemmer fra 65.000 til 135.000 kroner, når vi når frem til 2025.
En del af temaaftenen bestod af et oplæg om undersøgelsesstudiet ’Kvindernes Stemme’. Resultaterne af denne undersøgelse kan læses her:
Og det er et relevant spørgsmål, da en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at kun 43 procent af de børn, hvis forældre er født uden for Europa, dyrker idræt. Det tilsvarende tal for piger, hvis forældre er født i Danmark er 84 procent.
Repræsentanter fra de klubber, som er en del af DIF get2sport-indsatsen, gav deres bud og øste af deres erfaringer. De gode råd gik blandt andet på at opsøge forældrene personligt, for at overbevise dem om, at det ikke er farligt at sende datteren til fodbold. Og når det lykkes af få pigerne ned i klubberne, så skal der gøres en indsats for at engagere forældrene i det frivillige arbejde i de samme klubber.
Man skal være opmærksom på de særlige kulturelle forhold, som gør sig gældende i visse grupper. Mange af beboerne i de socialt belastede boligområder kommer eksempelvis fra lande, hvor der overhovedet ikke findes et frivilligt foreningsliv, og hvor der på ingen måde er tradition for at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde. Men samtidig skal der også stilles krav til disse forældre, så fodboldklubberne ikke udvikler sig til en udvidet SFO, hvor de eksisterende frivillige kræfter drukner i praktiske opgaver.
Dagen blev sluttet af med et besøg af det tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, som fortalte om sine problemer med at få lov til at dyrke idræt som barn. Og så understregede hun, hvor stor en rolle de frivillige kræfter kan spille i forhold til at nedbryde kulturelle barrierer i forhold til idrætsdeltagelse.
Flere klubber har i øjeblikket succes med at oprette pigehold, hvor mange af spillerne har anden etnisk baggrund. Rekruttering af pigespillere med anden etnisk baggrund spiller en nøglerolle i både DIF’s og DBU’s visioner for fremtiden. DIF’s vision indebærer blandt andet, at der skal være 325.000 flere medlemmer i idrætsforeningerne i 2025, og DBU har en separat målsætning om at hæve antallet af kvindelige medlemmer fra 65.000 til 135.000 kroner, når vi når frem til 2025.
En del af temaaftenen bestod af et oplæg om undersøgelsesstudiet ’Kvindernes Stemme’. Resultaterne af denne undersøgelse kan læses her: