Stem på foreningslivet til Danmarkskanon
Foreningslivet og frivilligheden har en helt særlig placering i det danske samfund. Det har givet en plads blandt de i alt 20 nominerede, der kæmper om 10 pladser i kulturministeriets Danmarkskanon over særligt danske værdier og traditioner.
Alene i DIF-idrætten er der 1,9 millioner aktive medlemmer og 470.000 frivillige til at holde sammen på det hele. Det placerer Danmark i den absolutte elite på verdensplan.
Det frivillige foreningsliv er blandt andet oppe imod ’hygge’, ’kønsligestilling’ og ’velfærdssamfundet’, hvis det skal lykkes at slippe igennem nåleøjet.
Danmarks Idrætsforbund indstillede sammen med DGI foreningsidrætten til Danmarkskanon.
Mener du også, at ’Foreningsliv og frivillighed’ fortjener en plads i Danmarkskanon? Så giv din stemme inden den 22. november på den officielle hjemmeside.
Den endelige Danmarkskanon offentliggøres 12. december.