For få deler viden om matchfixing

Hver femte i de mest udsatte danske elitesportsmiljøer kender til matchfixing i deres idræt. Meget få deler denne viden. Det er et problem, mener DIF’s direktør.
10. nov 2016
Hver femte i de mest udsatte danske elitesportsmiljøer kender til matchfixing i deres idræt. Meget få deler denne viden. Det er et problem, mener DIF’s direktør.

Fire procent af de danske eliteidrætsudøvere har fået tilbud om at medvirke til matchfixing. Og hver femte kender til matchfixing i egen idræt. Dette tal kan dog dække over et bredt kendskab til enkelte sager. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i fire af de mest udsatte sportsgrene: Fodbold, håndbold, badminton og ishockey.

”Det er bekymrende tal, der kalder på handling. Matchfixing er dybt skadelig for sporten, fordi det er snyd og ødelægger den spænding, der er altafgørende for idrættens evne til at begejstre tilskuerne,” siger Morten Mølholm, adm. direktør i DIF.

For at forebygge og bekæmpe matchfixing indførte DIF i 2013 som den første nationale organisation indført fælles regler mod blandt andet aftalt spil og spil på egen kamp på tværs af alle 61 idrætter. En fælles national kampagne med Kulturministeriet, DBU, Danske Spil og Anti Doping Danmark styrker samarbejdet mellem de største aktører på matchfixingområdet.

”Vi har samlet kræfterne i den nationale kampagne Stop Matchfixing, der blandt andet har til formål at informere bredt og øge kendskabet til regler og konsekvenser ved matchfixing. Det sker bl.a. med undervisningsbesøg hos de udøvere, der er særligt udsatte,” siger Morten Mølholm.

Indberetninger er afgørende
Men det er de færreste, der indberetter sager til enten hotline eller relevante trænere og ledere i klubben eller forbundet.  Næsten to tredjedele af dem, der har fået tilbud om matchfixing, holder den viden for sig selv. Det samme gør sig gældende for tre fjerdedele af dem, der har oplevet matchfixing i klubben.

For at få flere til at dele deres historier fortsætter DIF arbejdet med at informere om reglerne og mulighederne for at indberette viden ved klubbesøg i de mest udsatte idrætter.

”Sloganet på vores fælles nationale kampagne mod matchfixing er netop ’sig noget hvis du ser noget’. Hvis vi skal problemstillingen til livs, så skal flere indberette, når de ser noget, så vi kan få stoppet matchfixing. De personlige henvendelser er det måske vigtigste redskab i kampen mod matchfixing, og med den nationale hotline er det muligt at gøre anonymt til et system,” siger Morten Mølholm, adm. direktør i DIF.

For at komme problemet til livs, fremhæver Morten Mølholm fortsat undervisning af både udøvere, trænere og ledere om regler, konsekvenser og muligheder for at dele sin viden både til de relevante ledere og anonymt. Næsten to ud af tre af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de ikke kender til den anonyme hotline.

Hovedpunkter fra undersøgelsen:

  • 3,9 procent er blevet kontaktet med tilbud om at medvirke til matchfixing
  • 9,2 procent har kendskab til matchfixing i egen klub
  • 21,4 procent har kendskab til matchfixing i egen idræt
  • 12,3 procent har spillet på egen kamp eller konkurrence, hvilket er forbudt
  • Meget få indberetter. Andelen, der ikke foretager sig noget, udgør:
    • 72,7 pct. af de, der har kendskab til matchfixing i idrætten
    • 75,7 pct. af de, der har kendskab til matchfixing i klubben
    • 62,5 pct. af de, der selv er blevet kontaktet med tilbud
  • 88,9 procent ser matchfixing som en trussel mod idrætten

Læs rapporten her.

Find kampagnen på Facebook.

Kontakt:

Morten Mølholm, adm. direktør i DIF: 2166 3774

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen bygger på 437 besvarelser på spørgeskemaer udfyldt af udøvere, trænere og ledere i forbindelse med matchfixingundervisning i de danske eliteklubber i håndbold, fodbold, badminton og ishockey.