Idrætsinitiativer fra Ørslev, Tømmerup og Storstrømsområdet er med i opløbet om Danskernes Idrætspris i Sjælland

Alle i P4 Sjællands sendeområde kan nu stemme og på den måde udvælge et af tre idrætsinitiativer fra Sjælland, der skal gå videre i konkurrencen om Danskernes Idrætspris. Et regionalt dommerpanel har udvalgt tre idrætsinitiativer ud af i alt 14 nominerede. Med prisen følger 100.000 kr. og vinderen bliver hyldet ved DR’s sportsgalla i BOXEN. Danskernes Idrætspris er præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4.
10. nov 2016
Alle i P4 Sjællands sendeområde kan nu stemme og på den måde udvælge et af tre idrætsinitiativer fra Sjælland, der skal gå videre i konkurrencen om Danskernes Idrætspris. Et regionalt dommerpanel har udvalgt tre idrætsinitiativer ud af i alt 14 nominerede. Med prisen følger 100.000 kr. og vinderen bliver hyldet ved DR’s sportsgalla i BOXEN. Danskernes Idrætspris er præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4.
Ørslevs Frivilligbank, Familietons hos Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening (TGU) og badmintonsamarbejdet Team Storstrøm er udvalgt til at gå videre i konkurrencen om at vinde Danskernes Idrætspris og de 100.000 kr., der følger med. Hvilket initiativ af de tre, der skal gå videre afgøres af en afstemning på www.danskernesidrætspris.dk, hvor alle kan deltage.
I alt var der indstillet 31 initiativer i P4 Sjællands sendeområde.
Bag udvælgelsen står et regionalt dommerpanel, der består af DIF ambassadør Mads Olsen, roer og OL guld-, sølv- og bronzevinder Morten Jørgensen og journalist Claus Würtzen fra DR P4 Sjælland.

- Familietons har den fordel, at når én i familien er aktiv, så kan det være at vedkommende kan trække resten af familien med ind. Dermed får man både skabt nogle bånd på tværs af alder, køn og samfundsskel, men man får også samtidig flere aktiveret, siger DIF ambassadør Mads Olsen om dommerpanelets valg
OL-atlet Morten Jørgensen supplerer:
- Dette initiativ giver meget til foreningslivet og til familielivet. Det med at man er fælles om noget skaber et fantastisk bånd på tværs af aldre og samfundslag.

Team Storstrøm er et badmintonsamarbejde i fire kommuner. Om det siger Mads Olsen:
- Det er et projekt, der har store ambitioner både på konkurrence- og på breddeniveau. Det er et projekt, der udnytter ressourcerne rigtig godt, så mange mindre idrætsforeninger kan drage nytte af fællesskabet.
P4-journalist Claus Würtzen peger på den inspiration, som Team Storstrøm må være for andre klubber: - Mange idrætsklubber udenfor de større byer kæmper med at få plads til både bredden og eliten. De bliver derfor nødt til at satse på det ene eller det andet, og resultat bliver uvægerligt, at man mister den anden. Team Storstrøm løser den gordiske knude, og tillader badmintonklubber i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Faxe at satse på begge dele.

Dommerpanelet har også udvalgt Ørslev Frivilligbank, der skaffer frivillige til arrangementer i Ørslev ved Vordingborg.
- Det er et initiativ, der er nyskabende, og det kan være med til at hjælpe mange foreninger med den frivilligindsats, som er så væsentlig, når man vil noget ekstra med idrætten og fællesskabet, siger Mads Olsen.
Morten Jørgensen mener, at andre foreninger bør kopiere dette initiativ fra Ørslev.
- Jeg syntes at dette nyskabende initiativ giver meget liv og fællesskab i foreningslivet. Det er tit, at forskellige arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der mangler frivillige.

Læs mere om initiativerne her.  

Nu er det op til borgerne i P4 Sjællands sendeområde at afgøre hvilket initiativ, der skal gå videre til landsfinalen. Der kan stemmes på et af de tre regionale finalist-initiativer på www.danskernesidrætspris.dk indtil fredag 18. november kl. 9.00. Det regionale initiativ, der får flest stemmer, går videre til slutrunden, hvor DIF’s bestyrelse vil udvælge tre finalister. Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2016 lørdag 7. januar 2017.


For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationsdirektør i e-Boks, Susanne Søndahl Wolff
E-mail: ssw@e-boks.dk, mobil: 23 82 13 14

Kommunikationskonsulent i DIF, Torben Lollike
E-mail: tolo@dif.dk, Mobil: 20 40 98 89.

Sådan foregår afstemningen
Ved at gå ind på www.danskernesidrætspris.dk kan man til og med fredag 18. november kl. 9.00 stemme på det idrætsinitiativ, som man synes fortjener at vinde Danskernes Idrætspris. Det er kun muligt at stemme én gang. De regionale vindere bliver offentliggjort af DR P4 efter afstemningen er slut.
De otte vindere af de regionale afstemninger bedømmes fagligt af DIF’s bestyrelse, som først vælger tre finalister og herefter afgør, hvilket af de tre initiativer der er vinderen. Den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2016 lørdag 7. januar 2017.

Om e-Boks
Fem millioner danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. I 2015 blev over 308 millioner dokumenter overført via e-Boks, og det sparede miljøet for i alt 5082 tons papir.
Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere.
e-Boks er et aktieselskab, der ejes ligeligt af Nets og PostNord.
Læs mere på www.e-boks.dk  

Om DIF
DIF er landets største idrætsorganisation med flere end 1,9 millioner medlemmer, som dyrker 90 forskellige idrætsgrene i 9.200 idrætsforeninger landet over. Foreningsidrætten er en afgørende forudsætning for, at den danske befolkning er en af de mest idrætsaktive befolkninger på verdensplan. Ikke færre end 350.000 frivillige i DIF-idrætten sikrer hver uge – året rundt – gode og sunde idrætstilbud til danskerne.
Læs mere på www.dif.dk