Sidste chance for at nominere Årets Holdkammerat 2016

Søndag den 13. november udløber fristen for at nominere kandidater til Årets Holdkammerat
4. nov 2016
Søndag den 13. november udløber fristen for at nominere kandidater til Årets Holdkammerat

Sidste år vandt den 19-årige svømmer, Andreas Ingvordsen fra Dragsholm Svømmeklub, DIF og Nordea-Fondens pris, ”Årets Holdkammerat”, og den medfølgende præmie på 100.000 kroner, der blev brugt på en træningslejr til Spanien. Netop hjemvendt fra træningslejren siger sidste års holdkammerat:

”Jeg vil helt klart opfordre til, at andre klubber går ind og nominerer en Årets Holdkammerat, for det har været helt specielt for os at komme af sted og ikke mindst helt vildt fedt.”

Kender du eller andre i din omgangskreds eller pige eller dreng mellem 12 og 19 år, der fortjener prisen, så er det ved at være sidste chance for at nominere en kandidat.

Vinderen bliver udnævnt i forbindelse med det store sportsshow Sport 2016 i Herning den 7. januar 2017. Nomineringerne kan foretages på www.fidusbamsen.dk indtil 13. november.