Rugbyspiller ikendes reprimande

Rugbyspilleren Casper Ruby Dahl er blevet ikendt en reprimande for brug af det forbudte stof terbutaline.
10. okt 2016
Rugbyspilleren Casper Ruby Dahl er blevet ikendt en reprimande for brug af det forbudte stof terbutaline.

Rugbyspilleren Casper Ruby Dahl blev udtaget til dopingkontrol i forbindelse med konkurrence d. 14. juni 2014. Casper Dahl var på dette tidspunkt medlem af Odder Rugby Klub. Rugbyspilleren blev testet positiv for stoffet terbutaline, som følge af brug af astmamedicin. Han oplyste selv i forbindelse med dopingkontrollen om medicinanvendelsen.

Spilleren har været i behandling for astma siden barndommen. En medicinsk udredning efter dopingkontrollen gav imidlertid ikke efter dopingreglerne grundlag for at udstede en medicinsk begrundet tilladelse til at benytte medicinen. Dopingnævnet vurderer imidlertid, at Casper Dahl har udvist den mindste grad af skyld, og ikendes altså derfor en reprimande.