Nordiske idrætsorganisationer i fælles dopingudtalelse

Under det årlige møde mellem de nordiske idrætsorganisationer, nåede man frem til en samlet statement på dopingområdet.
26. sep 2016
Under det årlige møde mellem de nordiske idrætsorganisationer, nåede man frem til en samlet statement på dopingområdet.
Det årlige møde mellem de nordiske idrætsorganisationer blev afholdt i Helsinki over weekenden, og her var blandt andet kampen mod doping på dagsordenen. Sammen nåede man frem til et fælles statement:

”Vi, de nordiske idrætsorganisationer, har forpligtet os til at samarbejde i kampen mod doping i idræt. Vi mener, at WADA’s position skal styrkes igennem en fælles indsats fra de uafhængige idrætsorganisationer, de nationale anti-dopingorganisationer og regeringerne for at sikre et effektivt anti-doping arbejde, og vi tilbyder vores støtte i det arbejde.
Uafhængigt og i fællesskab vil vi arbejde på at øge og styrke kvinders position i beslutningsprocesserne i de sportslige organer både nationalt og internationalt.”