Flere skoler samarbejder med lokalsamfundet

En stigende andel af landets folkeskoler prioriterer at samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv og virksomheder for at skabe en mere varieret skoledag. Det konkluderer et udvalg, som har kigget på, om der er brug for et bedre samspil mellem skole og fritidsliv.
16. sep 2016
En stigende andel af landets folkeskoler prioriterer at samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv og virksomheder for at skabe en mere varieret skoledag. Det konkluderer et udvalg, som har kigget på, om der er brug for et bedre samspil mellem skole og fritidsliv.

I de første år med folkeskolereformen har skolerne haft mange bolde i luften, men flere og flere skoler øger nu fokus på at få samspillet med det lokale kultur og foreningsliv til at fungere. Det viser en kortlægning fra udvalget om øget samspil mellem skole og fritidsliv, som netop har afleveret sine anbefalinger til minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.  

  

Regeringen nedsatte udvalget i starten af året for at få kortlagt, om der er udfordringer med at skabe et godt samspil mellem folkeskolerne og det lokale foreningsliv, og udvalget er nu kommet med en række anbefalinger til at få samspillet til at fungere bedre.  

  

”Det er et stærkt signal, at alle centrale aktører fra kultur- og foreningslivet og skoleverdenen står bag de her fælles anbefalinger.  Et bedre samspil mellem skole og fritidsliv skal både sikre, at børn og unges hverdag byder på et rigt fritidsliv, og at eleverne får en mere motiverende og varieret undervisning. Derfor er jeg glad for, at flere kommuner har fokus på at få samarbejdet med lokalsamfundet til at fungere. Men der er stadig nogle kommuner, der har svært ved at sikre et godt samspil mellem skole og fritidsliv, og der skal kommunerne blive bedre til at dele gode erfaringer med hinanden, så de ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, de skal lave et undervisningsforløb udenfor klasselokalet,” siger Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling.

 

En del af folkeskolereformen forpligter skolerne til at samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Udvalgets arbejde viser, at i nogle kommuner er man kommet langt og har prioriteret arbejdet, og her kan man allerede nu se de mange fordele ved et styrket samspil mellem skole og fritidstilbud. Andre kommuner oplever udfordringer med at få samspillet mellem skole og fritidstilbud til at fungere.  

  

Det uforløste potentiale kan bl.a. forklares ved, at der lokalt er prioriteret andre af folkeskolereformens elementer. Udvalget opfordrer derfor kommuner og ledelserne på skolerne til i højere grad at prioritere samarbejdet med fritidslivet. 

  

"Det glæder mig, at samarbejdet med den åbne skole er i en positiv udvikling. Vi ved, at der er sket en fordobling i antallet af kommuner, der vurderer, at det går godt med den åbne skole. I 2015 var det kun 26 kommuner, mens vi i 2016 er helt oppe på 51 kommuner. Det er rigtigt godt - men vi er ikke helt i mål endnu. Fra KL's side arbejder vi derfor målrettet på at understøtte kommunernes centrale rolle, når der skal etableres samarbejde mellem skoler og det omgivende samfund. Men for at vi kan lykkes med, at åben skole skal være en fast integreret del af elevernes hverdag, må vi alle sammen beholde arbejdstøjet på. Alle børn skal have mulighed for at møde det lokale erhvervsliv, kulturen og fritidslivet. Uanset hvor i landet, de bor," siger KL's formand for Børne- og Kulturudvalget, Anna Mee Allerslev. 

 

”Vi bakker fuldt op om anbefalingerne. Særligt, at flere kommuner går i spidsen for samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger. Efter to års arbejde med den åbne skole kan vi se, at kommunens involvering er afgørende for effekten af samarbejderne. Kommunen skal lægge en strategisk retning med klare mål for, hvad de vil have ud af den åbne skole. Kommunen skal også gå i spidsen for at koordinere, eventuelt med en ressourceperson, der fungerer som kontaktpunkt for både foreninger og skoler. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne øremærker central økonomi til den åbne skole. Det er den eneste måde at sikre, at skolerne prioriterer samarbejdet, og at det ikke går ud over kvaliteten i foreningernes daglige virke uden for skoletiden,” siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund.  

 

FAKTABOKS: 

 

Regeringen ønsker at styrke samspillet mellem skole og fritidstilbud, jf. regeringsgrundlaget. På baggrund heraf blev Udvalget om øget samspil mellem skole og fritidsliv nedsat primo 2016. 

Udvalget fik til opgave at bidrage til et samlet overblik på området og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan samspillet mellem skole og fritidsliv både i og udenfor skoletiden kan understøttes bedre.   

Udvalget er kommet frem til fire overordnede anbefalinger: 

1. Skab en fælles vision

2. Fokuser på organisering og forankring 

3. Øget viden og fokus på formidling  

4. Skab samarbejde, der skaber samspil 

 

Udvalget bestod af: 

 

Skole og Forældre

Kommunernes Landsforening (KL)   

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) 

Danske Skoleelever 

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) 

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbunds Lederforening 

Danmarks Lærerforening (DLF) 

Skolelederforeningen 

Forening af børne- og ungekulturkonsulenter (FABUK) 

Ungdomsskoleforeningen  

Ungdomsringen 

FOA 

Kulturministeriet  

Danmarks Idrætsforbund (DIF) 

DGI 

Dansk Skoleidræt 

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) 

Danske Musik- og KulturskoleLedere (DMKL)  

Dansk Musikskolesammenslutning (DAMUSA) 

Forældrenes Landsforening (FOLA) 

Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst 

Nationalt Netværk af Skoletjenester  

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) 

Organisationen Danske Museer (ODM) 

Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig 

Efterskoleforeningen 

Foreningen af Kristne Friskoler 

Dansk Friskoleforening  

Danmarks Privatskoleforening 

Foreningen for Katolske Friskoler 

Foreningen af Frie Fagskoler 

Frie Skolers Lærerforening (FSL) 

Afdelingschef Arne Eggert fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling var formand for udvalget.