Danskere videre til medaljekampene
Onsdag den 17. august var en forholdsvis stille dansk OL-dag, men de danske atleter, som var i ilden. Sørgede for masser af dansk jubel.
Håndboldherrerne spillede deres klart bedste kamp under OL og vandt kvartfinalen mod Slovenien i overbevisende stil. Lige så overbevisende var badmintonspilleren Viktor Axelsen i sin kvartfinale, og dermed er to danske semifinalepladser i hus. Både Håndboldherrerne og Viktor Axelsen er klar til at spille om medaljer.
Vi fik også sat gang i BMX-konkurrencen og i kvindernes golf-turnering, og begge steder kom de danske piger lovende fra start.
Sidst, men ikke mindst, roede den tidligere dobbelte juniorverdensmester i Kajak, Emma Aastrand Jørgensen, sig i imponerende stil videre til OL-finalen på K1 500m.
Der er kun fire dage tilbage ved OL, men der er masser af spændende konkurrencer tilbage med danskere med fremme.
Dagens resultater i tal:
Badminton:
Herresingle - Kvartfinale – Viktor Axelsen 2-0 og videre til semifinalen.
BMX:
Seedningsløb – Simone Tetsche Christensen – 5. bedste tid.
Seedningsløb – Niklas Laustsen – 24. bedste tid.
Golf:
Runde 1 –Nanna Koerstz Madsen - 69 slag (foreløbig 11. pads)
Runde 1 – Nicole Broch Larsen – 67 slag (foreløbig 4. pads)
Håndbold:
Kvartfinale– Danmark-Slovenien 37-30 og videre til semifinalen.
Kajak:
K1 500 - Indledende heat – Emma Aastrand Jørgensen nr. 2 og nr. 2 i semifinalen og videre til Finalen.
På OL.dk kan du under kalenderen se de kommende dagens program, og på vores Facebook-side Danmark til OL kan du under hele OL komme helt tæt på den danske deltagelse ved OL.