Orientering til formænd om Rusland
DIF's formand, Niels Nygaard, og direktør, Morten Mølholm Hansen, har i dag orienteret formændene for specialforbundene om situationen angående russiske atleters deltagelse ved OL i Rio. Her er orienteringen.
DIF's formand, Niels Nygaard, og direktør, Morten Mølholm Hansen, har i dag orienteret formændene for specialforbundene om situationen angående russiske atleters deltagelse ved OL i Rio. Her er orienteringen.
Som I nok har bemærket har der i går været stort mediefokus på Ruslands OL-deltagelse. Vi sender jer derfor denne orientering om, hvad IOC’s beslutning vedr. den russiske OL-deltagelse helt præcist går ud på, samt hvad DIF’s holdning er hertil, og hvad vi anbefaler jer som forbundsformænd at arbejde for i forhold til jeres internationale forbund, hvis I har mulighed herfor.
Vores orientering er selvfølgelig først og fremmest relevant for de sommer-olympiske forbund, men vi har alligevel valgt at sende orienteringen ud til samtlige specialforbundsformænd, da dopingproblemstillingen i Rusland omfatter samtlige idrætter, og det kan derfor hurtigt blive relevant for også ikke-sommerolympiske forbund at skulle forholde sig til russisk deltagelse i internationale mesterskaber senere på året.
Baggrunden for diskussionen om Ruslands OL-deltagelse er to rapporter, som to uafhængige arbejdsgrupper under WADA har udarbejdet. Begge rapporter konkluderer, at der er foregået systematisk statsfinansieret og –organiseret snyd inden for russisk idræt. Den første rapport omhandlede alene atletik, og det internationale atletikforbund IAAF besluttede på baggrund af denne rapport at udelukke samtlige russiske OL-atletikudøvere undtagen en enkelt atlet, som kunne bevise, at hun qua sit ophold i USA var blevet omfattende dopingtestet af uafhængige og uvildige dopinginstanser.
Den anden rapport konkluderer, at den russiske regering ikke blot var dybt involveret i systematisk doping af mindst 15 russiske medaljevindere i forbindelse med vinter-OL i Sochi i 2014. Det russiske sportsministerium har også i en længere årrække stået i spidsen for et omfattende dopingprogram, der har bidraget til doping af utallige atleter og medvirket til, at positive dopingprøver enten er forsvundet eller blevet gjort negative. Idrætsudøvere, trænere og ledere fra 20 sommer-olympiske idrætter nævnes i rapporten, men det kan sagtens dreje sig om flere, da rapporten er en foreløbig rapport, da der ikke har været tid til at analysere alle data.
IOC har på baggrund af den anden rapport besluttet, at alle russiske idrætsudøvere som udgangspunkt er ude af OL, men at de enkelte internationale specialforbund kan give udøverne mulighed for at deltage i OL, hvis de opfylder en række kriterier, herunder at de ikke tidligere har fået en dopingdom, at de ikke er nævnt i WADA-rapporten samt at de kan bevise, at de har været underlagt troværdig og tilstrækkelig international dopingkontrol op til OL. Det sidste kriterium er bestemt ikke så håndfast som de to første, men for at sikre en ensartet og saglig linje i de internationale specialforbunds afgørelser har IOC endvidere besluttet, at en ekspert fra den internationale sportsdomstol CAS skal sige god for forbundenes beslutninger.
Vi skal i DIF ikke lægge skjul på, at vi helst havde set, at IOC selv havde truffet en beslutning om et totalt forbud af russiske atleters deltagelse ved OL. Vi finder i DIF, at den statsorganiserede snyd, som har fundet sted i Rusland, berettiger til en kollektiv udelukkelse. IOC har imidlertid også taget hensyn til de russiske atleters individuelle rettigheder, hvilket der kan være juridiske argumenter for, men det gør bestemt ikke processen nemmere. Vi er således i DIF meget betænkelige ved at overlade beslutningerne om de russiske udøveres OL-deltagelse til de enkelte internationale specialforbund, som kan have svært ved at tackle sagerne – både politisk, juridisk og ikke mindst praktisk med under to uger til OL-start i Rio.
Vi håber, at de internationale forbund vil være lige så skrappe i deres vurderinger, som IAAF viste sig at være inden for atletik. Og vi vil gerne opfordre jer til at gøre jeres internationale forbund opmærksomme på, at det for jer og jeres idræt er utrolig vigtigt, at forbundene kun giver plads til de sandsynligvis meget få russiske udøvere, der kan dokumentere, at de har været underlagt en omfattende kontrol (og også uden for konkurrence) af uafhængige og troværdige dopingkontrolinstanser. Det vil ikke være til at bære for idrætten og dopingbekæmpelsen, hvis der ikke slås hårdt ned over for russerne, og vi vil derfor være taknemmelige, hvis I har mulighed for at gøre jeres indflydelse gældende ved at påpege over for jeres internationale forbund, at der bør lægges samme strikte vurdering af ”troværdig og tilstrækkelig international dopingkontrol”, som IAAF anlagde.
Skulle I have spørgsmål eller kommentarer til vores orientering er I meget velkomne til at kontakte os.
Vores orientering er selvfølgelig først og fremmest relevant for de sommer-olympiske forbund, men vi har alligevel valgt at sende orienteringen ud til samtlige specialforbundsformænd, da dopingproblemstillingen i Rusland omfatter samtlige idrætter, og det kan derfor hurtigt blive relevant for også ikke-sommerolympiske forbund at skulle forholde sig til russisk deltagelse i internationale mesterskaber senere på året.
Baggrunden for diskussionen om Ruslands OL-deltagelse er to rapporter, som to uafhængige arbejdsgrupper under WADA har udarbejdet. Begge rapporter konkluderer, at der er foregået systematisk statsfinansieret og –organiseret snyd inden for russisk idræt. Den første rapport omhandlede alene atletik, og det internationale atletikforbund IAAF besluttede på baggrund af denne rapport at udelukke samtlige russiske OL-atletikudøvere undtagen en enkelt atlet, som kunne bevise, at hun qua sit ophold i USA var blevet omfattende dopingtestet af uafhængige og uvildige dopinginstanser.
Den anden rapport konkluderer, at den russiske regering ikke blot var dybt involveret i systematisk doping af mindst 15 russiske medaljevindere i forbindelse med vinter-OL i Sochi i 2014. Det russiske sportsministerium har også i en længere årrække stået i spidsen for et omfattende dopingprogram, der har bidraget til doping af utallige atleter og medvirket til, at positive dopingprøver enten er forsvundet eller blevet gjort negative. Idrætsudøvere, trænere og ledere fra 20 sommer-olympiske idrætter nævnes i rapporten, men det kan sagtens dreje sig om flere, da rapporten er en foreløbig rapport, da der ikke har været tid til at analysere alle data.
IOC har på baggrund af den anden rapport besluttet, at alle russiske idrætsudøvere som udgangspunkt er ude af OL, men at de enkelte internationale specialforbund kan give udøverne mulighed for at deltage i OL, hvis de opfylder en række kriterier, herunder at de ikke tidligere har fået en dopingdom, at de ikke er nævnt i WADA-rapporten samt at de kan bevise, at de har været underlagt troværdig og tilstrækkelig international dopingkontrol op til OL. Det sidste kriterium er bestemt ikke så håndfast som de to første, men for at sikre en ensartet og saglig linje i de internationale specialforbunds afgørelser har IOC endvidere besluttet, at en ekspert fra den internationale sportsdomstol CAS skal sige god for forbundenes beslutninger.
Vi skal i DIF ikke lægge skjul på, at vi helst havde set, at IOC selv havde truffet en beslutning om et totalt forbud af russiske atleters deltagelse ved OL. Vi finder i DIF, at den statsorganiserede snyd, som har fundet sted i Rusland, berettiger til en kollektiv udelukkelse. IOC har imidlertid også taget hensyn til de russiske atleters individuelle rettigheder, hvilket der kan være juridiske argumenter for, men det gør bestemt ikke processen nemmere. Vi er således i DIF meget betænkelige ved at overlade beslutningerne om de russiske udøveres OL-deltagelse til de enkelte internationale specialforbund, som kan have svært ved at tackle sagerne – både politisk, juridisk og ikke mindst praktisk med under to uger til OL-start i Rio.
Vi håber, at de internationale forbund vil være lige så skrappe i deres vurderinger, som IAAF viste sig at være inden for atletik. Og vi vil gerne opfordre jer til at gøre jeres internationale forbund opmærksomme på, at det for jer og jeres idræt er utrolig vigtigt, at forbundene kun giver plads til de sandsynligvis meget få russiske udøvere, der kan dokumentere, at de har været underlagt en omfattende kontrol (og også uden for konkurrence) af uafhængige og troværdige dopingkontrolinstanser. Det vil ikke være til at bære for idrætten og dopingbekæmpelsen, hvis der ikke slås hårdt ned over for russerne, og vi vil derfor være taknemmelige, hvis I har mulighed for at gøre jeres indflydelse gældende ved at påpege over for jeres internationale forbund, at der bør lægges samme strikte vurdering af ”troværdig og tilstrækkelig international dopingkontrol”, som IAAF anlagde.
Skulle I have spørgsmål eller kommentarer til vores orientering er I meget velkomne til at kontakte os.