God integration kan lykkes i foreningslivet
Målet er, at de nydanske piger skal inviteres ind i foreningslivet, hvor de kan svømme og have det sjovt sammen på lige fod med andre i klubben.
Målet er, at de nydanske piger skal inviteres ind i foreningslivet, hvor de kan svømme og have det sjovt sammen på lige fod med andre i klubben.
Debatten har kørt livligt i denne uge, også for livligt, om kønsopdelt svømning i Hovedstadens Svømmeklub. Lad mig slå nogle ting fast. Målet er ikke kønsopdelt svømning. Målet er, at de nydanske piger skal inviteres ind i foreningslivet, hvor de kan svømme og have det sjovt sammen på lige fod med andre i klubben. I den konkrete sag er det rent faktisk lykkes at aktivere ca. 250 unge piger til at svømme ved at tilbyde kønsopdelt svømning. Det har skabt tryghed hos dem selv og hos forældrene. I øvrigt er der også etniske danskere på holdene, så som i andre dele af foreningslivet sker der er møde på tværs af etnicitet og religion.
Næste skridt er at få de nydanske piger mere integreret på de vilkår, vi kender i foreningslivet. Derfor inviteres de med til stævner og tilbydes uddannelse som trænere. Begge ting på lige fod med andre. Og tilbud som nogle af dem tager imod.
Jeg ville ønske, at der var plads til lidt flere nuancer i debatten. Der er mange folk derude, som hver dag gør et flot stykke integrationsarbejde. De finder fredelige veje til dialog og sameksistens. Debatten som den kører lige nu er ødelæggende for det engagement, som disse folk hver dag lægger for dagen. De er med til at skabe gode rammer i et foreningsliv, som skal kunne rumme alle. Er det ikke også det, politikerne beder om, at civilsamfundet hjælper med at finde løsninger på?
Det er brandærgerligt at se, hvordan Christiansborg-politikerne går ud og hagler mange gode folks arbejde ned på 15 sekunder i TV.
Heldigvis er en række borgmestre gået i brechen og har sagt fra over for regeringens indblanding i kommunale sager og over for regulering på området. Det er godt, der er nogle, der er løsningsorienteret. For der findes mange løsninger og modeller derude.
Idrætten kan noget særligt. Det er her, vi mødes i hverdagen. Det er her, vi taler sammen, uanset om man er bankmand eller brandmand, eller om man hedder Martin eller Mahmoud. Det er her, vi fra barnsben af lærer om demokrati, tager ansvar og er sammen med andre om at dyrke idræt. Dét gør os glade, vi får pulsen op, og det giver en god oplevelse sammen. Vi ser frem til det efter en lang skoledag eller arbejdsdag.
Foreningslivet kan skabe rammerne om en god integrationsindsats. Det er også noget, der har tiltrukket sig international opmærksomhed. I Gellerupparken i Aarhus har vores Get2Sport integrationsprojekt for eksempel haft besøg fra både Frankrig og Belgien. De har som bekendt store udfordringer med integrationen. Her kunne de se, hvordan det fungerer, når kommune og foreningsliv samarbejder om at give de unge et andet indhold i tilværelsen end ballade og kriminalitet. I denne sag var det på fodboldbanen, de nydanske drenge mødtes med etnisk danske drenge.
Der er masser af gode eksempler på, hvordan foreningslivet kan bidrage til integration og til, at nydanskere kan finde vej ind i samfundet. Vi fortæller gerne om det. Det gjorde jeg også på Christiansborg for et par uger siden i forbindelse med en debat om, hvordan vi kan undgå radikalisering. Netop det aspekt har TrygFonden og tænketanken Certa undersøgt i en ny rapport, som også er blevet flittigt debatteret på Christiansborg og i medierne. Rapporten peger konkret på, at idrætsforeningerne kan være med til at tage et særligt ansvar for at undgå radikalisering af de unge.
Hver dag er DIFs projekt, Get2Sport, med til at give drenge og piger mulighed for at dyrke idræt i socialt udsatte områder. Nydanskere bliver en del af foreningslivet, som vi alle er vokset op med. Ved udgangen af 2015 havde vi partnerskabsaftaler med 15 kommuner og 32 foreninger.
Vores integrationsarbejde bygger på kerne danske værdier. At man deltager i foreningslivet på lige vilkår med andre. Dvs. man deltager i det frivillige arbejde, betaler kontingent, tager et ansvar for helheden mv.
Vi tager gerne et ansvar. Men det skal ske i et tæt partnerskab med kommuner og med regeringen. For det er et fælles anliggende.
Med Nelson Mandelas ord ”har sport en særlig evne til at kunne forene folk på en måde som få andre ting kan”. Det kræver, at vi kommer ned på jorden, så vi kan diskutere løsninger og bygge videre på de mange gode erfaringer og mange folks gode arbejde, som findes derude.
Der er en meningsfuld vej ind i samfundet gennem idræt i foreningslivet.
Næste skridt er at få de nydanske piger mere integreret på de vilkår, vi kender i foreningslivet. Derfor inviteres de med til stævner og tilbydes uddannelse som trænere. Begge ting på lige fod med andre. Og tilbud som nogle af dem tager imod.
Jeg ville ønske, at der var plads til lidt flere nuancer i debatten. Der er mange folk derude, som hver dag gør et flot stykke integrationsarbejde. De finder fredelige veje til dialog og sameksistens. Debatten som den kører lige nu er ødelæggende for det engagement, som disse folk hver dag lægger for dagen. De er med til at skabe gode rammer i et foreningsliv, som skal kunne rumme alle. Er det ikke også det, politikerne beder om, at civilsamfundet hjælper med at finde løsninger på?
Det er brandærgerligt at se, hvordan Christiansborg-politikerne går ud og hagler mange gode folks arbejde ned på 15 sekunder i TV.
Heldigvis er en række borgmestre gået i brechen og har sagt fra over for regeringens indblanding i kommunale sager og over for regulering på området. Det er godt, der er nogle, der er løsningsorienteret. For der findes mange løsninger og modeller derude.
Idrætten kan noget særligt. Det er her, vi mødes i hverdagen. Det er her, vi taler sammen, uanset om man er bankmand eller brandmand, eller om man hedder Martin eller Mahmoud. Det er her, vi fra barnsben af lærer om demokrati, tager ansvar og er sammen med andre om at dyrke idræt. Dét gør os glade, vi får pulsen op, og det giver en god oplevelse sammen. Vi ser frem til det efter en lang skoledag eller arbejdsdag.
Foreningslivet kan skabe rammerne om en god integrationsindsats. Det er også noget, der har tiltrukket sig international opmærksomhed. I Gellerupparken i Aarhus har vores Get2Sport integrationsprojekt for eksempel haft besøg fra både Frankrig og Belgien. De har som bekendt store udfordringer med integrationen. Her kunne de se, hvordan det fungerer, når kommune og foreningsliv samarbejder om at give de unge et andet indhold i tilværelsen end ballade og kriminalitet. I denne sag var det på fodboldbanen, de nydanske drenge mødtes med etnisk danske drenge.
Der er masser af gode eksempler på, hvordan foreningslivet kan bidrage til integration og til, at nydanskere kan finde vej ind i samfundet. Vi fortæller gerne om det. Det gjorde jeg også på Christiansborg for et par uger siden i forbindelse med en debat om, hvordan vi kan undgå radikalisering. Netop det aspekt har TrygFonden og tænketanken Certa undersøgt i en ny rapport, som også er blevet flittigt debatteret på Christiansborg og i medierne. Rapporten peger konkret på, at idrætsforeningerne kan være med til at tage et særligt ansvar for at undgå radikalisering af de unge.
Hver dag er DIFs projekt, Get2Sport, med til at give drenge og piger mulighed for at dyrke idræt i socialt udsatte områder. Nydanskere bliver en del af foreningslivet, som vi alle er vokset op med. Ved udgangen af 2015 havde vi partnerskabsaftaler med 15 kommuner og 32 foreninger.
Vores integrationsarbejde bygger på kerne danske værdier. At man deltager i foreningslivet på lige vilkår med andre. Dvs. man deltager i det frivillige arbejde, betaler kontingent, tager et ansvar for helheden mv.
Vi tager gerne et ansvar. Men det skal ske i et tæt partnerskab med kommuner og med regeringen. For det er et fælles anliggende.
Med Nelson Mandelas ord ”har sport en særlig evne til at kunne forene folk på en måde som få andre ting kan”. Det kræver, at vi kommer ned på jorden, så vi kan diskutere løsninger og bygge videre på de mange gode erfaringer og mange folks gode arbejde, som findes derude.
Der er en meningsfuld vej ind i samfundet gennem idræt i foreningslivet.
