Skiløber bærer Dannebrog ved Youth Olympic Games

Alpin skiløber Marcus Toft Vorre indtager fronten, når de danske atleter marcherer ind til Youth Olympic Games åbningsceremoni i Lillehammer.
8. feb 2016
Alpin skiløber Marcus Toft Vorre indtager fronten, når de danske atleter marcherer ind til Youth Olympic Games åbningsceremoni i Lillehammer.
Den 12 februar, starter en storslået åbningsceremoni i Lillehammer, hvor der afholdes blot det andet Winter Youth Olympic Games nogensinde. Danmark er blandt de 71 nationer, som kæmper om medaljer og hæder. Fire atleter trækker i Danmarks nationaldragt, og i front for det danske hold går Marcus Toft Vorre med fanen.

Til daglig bor det danske alpin talent Marcu s Toft Vorre i Lillehammer, Norge, men stiller til Youth Olympic Games op for Hobro Skiklub.

”Det er en kæmpe stor ære at få lov at bære fanen for Danmark. Jeg har hele tiden håbet på det, og det er et stort skulderklap, som også er en belønning for mit hårde arbejde. Det kommer helt sikkert til at krible i maven, og jeg får nok svært ved ikke at smile, når jeg går ind med fanen.”

Ud over de fire danske atleter består den danske delegation blandt andet også af Chef de Mission, Jakob Ovesen, som uddyber valget af Marcus Vorre Toft som fanebærer:

”Markus Toft Vorre er en god ambassadør for vintersportsgrenene. Han arbejder hårdt og intensivt med sin sport og har udviklet sig meget de seneste år”.

Winter Youth Olympic Games løber fra 12 februar til og med d.21 februar og kan følges på Facebooksiden, Danmark til OL.

Det danske hold:
Herman Borring Valset – Langrend
Marcus Toft Vorre – Alpint ski
Ida Sofie Bünsov Brøns – Alpint ski
Nicoline Nielsen – Ski Cross