Søg om midler til din forening

Det er muligt at søge om midler fra SKAT, hvis man som forening tidligere har modtaget udlodninger fra spillehaller
8. jan 2016
Det er muligt at søge om midler fra SKAT, hvis man som forening tidligere har modtaget udlodninger fra spillehaller
Indtil 1. januar 2016 har virksomheder, der har betalt afgift for at have gevinstgivende spilleautomater, haft mulighed for af få nedslag i denne afgift, hvis de udloddede til almennyttige formål. Det kunne for eksempel være frivillige foreninger.  

Muligheden for udlodning til almennyttige foreninger fra spillehaller er nu ophævet. Det er blevet afløst af en midlertidig ordning, der gør det muligt for de foreninger, der tidligere har modtaget udlodninger fra spillehaller, at søge om tilskud fra SKAT. Foreningerne skal selv ansøge om tilskuddet, og ansøgningsblanketten kan findes på skat.dk/spiltilskud.  

Ansøgningen for 2016 skal være modtaget af SKAT senest den 1. februar 2016. Tilskuddet vil blive udbetalt den 1. juli til den ansøgende forenings NemKonto.

For mere information kan du gå ind på skat.dk/spiltilskud, hvor du blandt andet kan finde en pjece, der fortæller mere om ansøgningsprocessen og angiver de kriterier, der skal være opfyldt for, at man kan søge tilskud. Yderligere spørgsmål kan rettes til SKAT på 72222810.