’Svenskersporten’ indtager Danmark

Klokken har netop rundet 10 fredag formiddag, og holdene bliver delt til ugens tredje og sidste træning for BK Skjolds floorballhold. De 16 spillere inddeles i fire hold på den lille bane og modtager matchende veste, der flere steder sidder som malet på. Gennemsnitsalderen er omkring 70, og det ses, at ikke alle har passet lige godt på kroppen hele vejen gennem livet.

”Hvorfor har vi så travlt med at komme i gang? Jeg skal jo lige have øjne,” klager Jørgen, da første kamp annonceres. Enhver snak om morgentunge ben og søvn i øjnene forstummer dog i samme sekund, spillet er i gang. Der er fuld damp på i de syv minutter lange kampe, hvor bolden flyver rundt på banen som i en overdimensioneret pinballmaskine.

Godt presset ned i det ene hjørne af banen ender Sahid og Finn i en indædt kamp om den hullede hvide kugle. Der bliver skubbet godt til, og i gulvhøjde foregår en sværdkamp med plasticstavene for at få kontrol over situationen.

”Hvor fanden er bolden,” udbryder Finn. I kampens hede har ingen af de to lagt mærke til, at den i slagudvekslingen er strøget gennem benene og tilbage i spil.

Boom i klubber
Det atypiske floorballhold begyndte som studieprojekt ved Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet og støttet af Nordea-fonden. 18 mænd i alderen 65-77 indvilgede i at spille floorball to gange om ugen og måle effekten. Hovedparten har ikke dyrket idræt regelmæssigt i mere end en generation. Efter studiets afslutning er 13 af de 18 startende fortsat i foreningsregi. Væksten er langt fra et enkelttilfælde. Fra år 2000 til år 2014 er antallet af medlemmer i Dansk Floorball Union fordoblet fra 2883 til 5964. Og udviklingen fortsætter:

”Vi har allerede fået 30 nye klubber i år, og nummer 31 og 32 er på vej. Det er en forøgelse på mere en 25 procent. Vi kender endnu ikke medlemstallene, men vi hører om stigninger over hele linjen,” fortæller udviklingskonsulent Michael Milo Jørgensen.

BK Skjold er én af mange nye klubber, og Finn Taul, der har været med fra start, er ikke i tvivl om, hvorfor floorball hitter:

”Der er plads til alle i floorball, og vi starter alle fra nul. Det gør ikke så meget, at man ikke løber så godt eller mangler teknik. Man kan altid finde et sted, hvor man er en del af spillet. Det er altså mere motiverende, når man er en af dem, der altid blev valgt sidst i skolegården,” forklarer han.

Den opfattelse af sportens potentiale deles af de danske idrætsorganisationer. Floorball er en af de første idrætter i DIF og DGIs fælles vision ’Bevæg dig for livet’, der skal få 600.000 flere danskere til at være fysisk aktive i 2025. I floorball er de ekstra midler til visionsarbejdet blandt andet gået til udviklingskonsulenter, der henter nye klubber ind i folden, og til de spydspidsforeninger, der skal gå forrest i at udbrede kendskabet til sporten.

Man skal ikke længere end over sundet for at finde et forbillede. Mere end 123.000 svenskere spiller floorball, og tilsammen er herre- og damelandsholdene løbet med 14 ud af 18 verdensmesterskaber hidtil.

En stærk cocktail
Der går ikke mange minutter, før sveden pibler frem, så det skarpe hallys reflekteres i flere af isserne. De tunge åndedræt vidner om, at der er noget at komme efter trods de korte kampe.

”Jeg er blevet 15 år yngre, siden jeg startede. Jeg kan aflæse det på mine kolesteroltal og min kondition, men det har også gjort, at jeg har større overskud i hverdagen,” siger Finn Taul.

Jacob Vorup Petersen er Ph.d.-studerende ved Center for Holdspil og Sundhed og har kørt forskningsprojektet under Jens Bangsbos ledelse. Resultaterne fra projektet bekræfter, at der er et stort sundhedspotentiale i floorball og holdspil i almindelighed:

”Det er en stærk cocktail. For det første er det en ret effektiv træningsform svarende til en højintens intervaltræning. Og så viser vores tilbagemeldinger, at det er sjovere og mere motiverende end at løbe en tur eller gå i fitnesscenter,” siger han og fortsætter:

”Oveni det kommer så de sociale relationer og fællesskabet samt de legende elementer, der gør, at folk fuldstændig glemmer fornemmelsen af, hvor længe de har spillet. Jeg kan ikke komme på andre motionsformer end holdspil, der scorer så højt på begge parametre.”

Netop samspillet er afgørende for, at projekter har langvarig effekt. Mens sundhedshensyn får deltagerne til at melde sig, så er det de sociale fællesskaber og kammeraterne, der sikrer, at folk bliver hængende efter den indledende fase.

Det er da også tydeligt for enhver, at båndene mellem spillerne i BK Skjold rækker langt ud over de fire hvide streger, der udgør banen.

”Det er næsten lige så vigtigt, at vi har noget sammen socialt. Vi har været på udflugt til Holmen, hvor vi sluttede af med en frokost på papirøen. Til vores julefrokost er vi samtlige 25 på holdet tilmeldt. Også de skadede og folk, der ikke altid har tid til at passe det ind i hverdagen. Det synes jeg er stærkt,” siger Finn Taul.

Ingen vil tabe
Det bliver hurtigt trangt, når otte velvoksne herrer skal deles om få kvadratmeter. Hovedreglen er, at man tager hensyn til hinanden, men sammenstød kan ikke undgås. Især ikke, når der spilles efter et improviseret regelsæt. Når dåbsattesten viser mellem 65 og 77 år, så er skader som regel en hyppig følgesvend. Også her giver floorballstudierne gode resultater.

”I floorball hjælper staven med at holde balancen og gør meget af arbejdet med taklinger, så man undgår direkte nærkontakt. Desuden er folk mere forsigtige, fordi de ikke kender spillet på forhånd. I andre sportsgrene har vi set eksempler på, at seniorspillerne tror, de er Preben Elkjær og skal ligge vandret i luften, selvom de ikke har spillet i 30 år,” siger Jacob Vorup.

Helt forskånet har BK Skjold ikke været. På sidelinjen står Rene som den eneste uden sportstøj. For en uge siden var hans hånd i vejen, da Jørgens flagrende stav kom noget højere op end den tilladte hoftehøjde. Det kostede et par sting i fingeren og en kort pause. Derfor er han da også hurtig til at kommentere, da Jørgen endnu en gang brager bolden mod mål og fører staven igennem op i to meters højde. Der er dog ingen, der bærer nag, og Rene har da også et smil på læben, mens han råber formanende til Jørgen.

”Skaderne tager man i stiv arm. Det kan ikke undgås, når man går op i det. Der er jo ikke nogen af os, der vil tabe,” siger han.

Stor efterspørgsel
Tilbage på banen vender Sahid smart rundt om en modstander og sniger bolden inden om målmanden, hvor der ellers ikke er meget plads. Bolden rammer stolpen, men returen falder lige ned for fødderne af Sahid igen. Uden målmand svigter han ikke og sætter bolden sikkert midt i målet. Der er bare ét problem: Scoringen er med foden. Her går grænsen trods alt for, hvad selv de mest generøse regelsæt tillader.

”Det tæller ikke, Sahid.” ”Det er ikke fodbold, det her.” Dommen falder prompte fra det skrappe dommerpanel på sidelinjen. Hovedpersonen er dog udmærket klar over det, da han drejer om mod sidelinjen med ansigtet flækket i et bredt grin. Kort efter får han revanche, selvom Steen bliver i fodbolduniverset og appellerer for offside.

Det bliver en af de sidste aktioner, inden træningen slutter klokken 11.20. 20 minutter over tiden. Der sendes et hold i forvejen til caféen for at gøre klar til tredje halvleg, hvor der fældes dom over dagens præstationer over en kop kaffe.

I BK Skjold er der ikke nogen, der lægger staven på hylden frivilligt foreløbig. Og det er et dækkende billede. Floorball har bidt sig fast, også uden for idrætshallerne. På skolerne, i genoptræningscentrene og på universiteterne. Det har vendt billedet på hovedet, fortæller Michael Milo:

”Da jeg startede i 1996, blev vi afvist i kommunen, hvor folk ikke vidste hvad floorball var, og de var bange for, at stavene skulle ødelægge lakken. Vi var nødt til at fremlægge specifikationer fra lakproducenterne. I dag ringer kommunerne til os for at høre, hvordan de kan få floorball ind i deres haller. Det er enormt positivt, ”