Idrætspolitikkens annus horribilis
Danske idrætspolitikere skal arbejd benhårdt ude i verden for at genskabe den tillid, som pengebegærlige, skruppelløse og korrupte mennesker har svækket.
Danske idrætspolitikere skal arbejd benhårdt ude i verden for at genskabe den tillid, som pengebegærlige, skruppelløse og korrupte mennesker har svækket.
Debatindlæg bragt i Politiken 25/12-2015
Da Dronning Elisabeth II ved udgangen af 1992 holdt sin nytårstale, brugte hun udtrykket ’annus horribilis’. Både Prins Charles og Prins Edward var i årets løb blevet skilt, og fire dage inden talen var centrale dele af Windsor Castle brændt ned. 2015 har været den internationale idrætspolitiks ’annus horribuilis’.
Hvis man kun betragter idrætsåret gennem danske briller, så har det faktisk været godt. Vores bedste atleter klarer sig fremragende og har i den grad kurs mod topresultater ved OL i Rio om et halvt år. Vi har igen, senest med VM i kvindehåndbold, vist, at vi formår at afvikle store idrætsbegivenheder med mange tusinde tilskuere, og 500.000 frivillige kræfter har i årets løb på tværs af de danske idrætsorganisationer atter engageret sig i at levere aktive tilbud til danskere i alle aldersgrupper. Men vi kan ikke og vil ikke løbe fra, at 2015 på den internationale idrætspolitiske scene har været et forfærdeligt år.
Det amerikanske justitsministerium har rettet de store kanoner mod det internationale fodboldforbund, FIFA, og summen af sigtelser, indrømmelser og afsløringer peger i retning af, at der gennem årene er svindlet for op mod to milliarder dollar.
I årets løb afleverede det internationale antidopingagentur, Wada, en rapport med chokerende beskrivelser af statsautoriseret doping i russisk idræt. Anklagerne går også på, at ledere i det russiske antidopingagentur og i det internationale atletikforbund bevidst har destrueret mistænkelige dopingprøver og har krævet og modtaget bestikkelse, for at lade positive dopingprøver forsvinde.
Idrættens egne organisationer er kaldet til handling
Jeg er glad for, at de amerikanske myndigheder går ind i kampen. Det har de gjort før, eksempelvis i forbindelse med Lance Armstrong-sagen, men amerikanerne kan ikke stå for oprydningen alene. Idrættens egne organisationer er kaldet til handling, og det samme er dansk idræt.
Man kan vælge to veje. Man kan sætte sig udenfor i protest og lade andre mindre ønskværdige stemmer diktere dagsordenen, eller man kan søge indflydelsen og påvirke udviklingen indefra. I DIF vælger vi den sidste løsning.
De seneste år har vi arbejdet målrettet for at få flere danskere valgt ind i de internationale idrætspolitiske organisationer og forbund. Vi intensiver nu arbejdet ved at igangsætte en international lederuddannelse i samarbejde med Norge, Sverige, Finland og Holland. Vi opbygger et nyt netværk for de ledere, som allerede er valgt for at sikre sparring om mulighederne for at øge den danske indflydelse. Desuden igangsætter vi karriereplaner for allerede valgte idrætsledere med henblik på at få dem valgt til mere betydningsfulde poster.
De hellige danskere
Gennemsigtighed, bæredygtighed i begivenheder og budprocesser samt good governance skal være fixpunkterne i vores arbejde. Nogle gange mærker vi, at andre lande tænker, at vi er for hellige i Norden ”åh, nu er de hellige danskere der igen”. Men vi står ikke alene med vores synspunkter, og de ovennævnte fixpunkter indgår også i den internationale olympiske komites, IOC’s, Agenda 2020.
IOC har i den grad forstået alvoren i situationen. Jeg har for nylig overværet IOC-præsident Thomas Bach tale til forbundene om korruption og doping i Lausanne. Her blev der ikke lagt fingre imellem, og jeg har aldrig før hørt en IOC-præsident på den måde tale dunder til forbundene. Og det er ikke kun ord, der kommer fra IOC. Midt i december vedtog IOC en række nye tiltag, som skal rette op på den aktuelle situation.
Tiltagene er blandt andet, at internationale standarder for good governance skal være indført i de internationale forbund allerede i løbet af 2016. Desuden etablerer IOC et revisionssystem, som skal overvåge forbundenes økonomi og implementering af good governance.
Med hensyn til doping vil IOC arbejde for, at dopingkontrollen fjernes fra de enkelte forbund og placeres i en uafhængigt testenhed under ledelse af WADA, og at WADA får en professionel efterforskningsenhed, der proaktivt skal sørge for, at uregelmæssigheder og snyd bliver fanget i opløbet.
Folketingets partier deler bekymringen
Vi lover at danske idrætspolitikere vil arbejde benhårdt ude i verden for at genskabe den tillid, som pengebegærlige, skruppelløse og korrupte mennesker har svækket. Det skylder vi de milliarder af mennesker, som elsker at følge sportens verden på tribunerne og foran fjernsynet. Det skylder vi de rene atleter, som hver dag yder en masse ofre i håbet om at komme til tops i deres, og det skylder de unge breddeidrætsudøvere som i virkeligheden skulle have nydt gavn af de milliarder, som i stedet landede i de forkerte lommer.
Den 27. januar er vi sammen med kulturminister Bertel Harder, DGI og Play the Game inviteret ind på Christiansborg af Folketingets Kulturudvalg for at drøfte ledelsen i de internationale sportsorganisationer. Vi møder selvfølgelig op, og vi er rigtig glade for invitationen, for den viser, at Folketingets partier deler vores ønske om at rette op på situationen. Det er ikke en proces, som kan gennemføres med et fingerknips. Men jeg tror på, at en rigtig proces er sat på skinner, og alle har fået øje på alvoren, så vi ikke fremover skal bruge betegnelser som ’annus horibbilis’ i idrættens verden.
Da Dronning Elisabeth II ved udgangen af 1992 holdt sin nytårstale, brugte hun udtrykket ’annus horribilis’. Både Prins Charles og Prins Edward var i årets løb blevet skilt, og fire dage inden talen var centrale dele af Windsor Castle brændt ned. 2015 har været den internationale idrætspolitiks ’annus horribuilis’.
Hvis man kun betragter idrætsåret gennem danske briller, så har det faktisk været godt. Vores bedste atleter klarer sig fremragende og har i den grad kurs mod topresultater ved OL i Rio om et halvt år. Vi har igen, senest med VM i kvindehåndbold, vist, at vi formår at afvikle store idrætsbegivenheder med mange tusinde tilskuere, og 500.000 frivillige kræfter har i årets løb på tværs af de danske idrætsorganisationer atter engageret sig i at levere aktive tilbud til danskere i alle aldersgrupper. Men vi kan ikke og vil ikke løbe fra, at 2015 på den internationale idrætspolitiske scene har været et forfærdeligt år.
Det amerikanske justitsministerium har rettet de store kanoner mod det internationale fodboldforbund, FIFA, og summen af sigtelser, indrømmelser og afsløringer peger i retning af, at der gennem årene er svindlet for op mod to milliarder dollar.
I årets løb afleverede det internationale antidopingagentur, Wada, en rapport med chokerende beskrivelser af statsautoriseret doping i russisk idræt. Anklagerne går også på, at ledere i det russiske antidopingagentur og i det internationale atletikforbund bevidst har destrueret mistænkelige dopingprøver og har krævet og modtaget bestikkelse, for at lade positive dopingprøver forsvinde.
Idrættens egne organisationer er kaldet til handling
Jeg er glad for, at de amerikanske myndigheder går ind i kampen. Det har de gjort før, eksempelvis i forbindelse med Lance Armstrong-sagen, men amerikanerne kan ikke stå for oprydningen alene. Idrættens egne organisationer er kaldet til handling, og det samme er dansk idræt.
Man kan vælge to veje. Man kan sætte sig udenfor i protest og lade andre mindre ønskværdige stemmer diktere dagsordenen, eller man kan søge indflydelsen og påvirke udviklingen indefra. I DIF vælger vi den sidste løsning.
De seneste år har vi arbejdet målrettet for at få flere danskere valgt ind i de internationale idrætspolitiske organisationer og forbund. Vi intensiver nu arbejdet ved at igangsætte en international lederuddannelse i samarbejde med Norge, Sverige, Finland og Holland. Vi opbygger et nyt netværk for de ledere, som allerede er valgt for at sikre sparring om mulighederne for at øge den danske indflydelse. Desuden igangsætter vi karriereplaner for allerede valgte idrætsledere med henblik på at få dem valgt til mere betydningsfulde poster.
De hellige danskere
Gennemsigtighed, bæredygtighed i begivenheder og budprocesser samt good governance skal være fixpunkterne i vores arbejde. Nogle gange mærker vi, at andre lande tænker, at vi er for hellige i Norden ”åh, nu er de hellige danskere der igen”. Men vi står ikke alene med vores synspunkter, og de ovennævnte fixpunkter indgår også i den internationale olympiske komites, IOC’s, Agenda 2020.
IOC har i den grad forstået alvoren i situationen. Jeg har for nylig overværet IOC-præsident Thomas Bach tale til forbundene om korruption og doping i Lausanne. Her blev der ikke lagt fingre imellem, og jeg har aldrig før hørt en IOC-præsident på den måde tale dunder til forbundene. Og det er ikke kun ord, der kommer fra IOC. Midt i december vedtog IOC en række nye tiltag, som skal rette op på den aktuelle situation.
Tiltagene er blandt andet, at internationale standarder for good governance skal være indført i de internationale forbund allerede i løbet af 2016. Desuden etablerer IOC et revisionssystem, som skal overvåge forbundenes økonomi og implementering af good governance.
Med hensyn til doping vil IOC arbejde for, at dopingkontrollen fjernes fra de enkelte forbund og placeres i en uafhængigt testenhed under ledelse af WADA, og at WADA får en professionel efterforskningsenhed, der proaktivt skal sørge for, at uregelmæssigheder og snyd bliver fanget i opløbet.
Folketingets partier deler bekymringen
Vi lover at danske idrætspolitikere vil arbejde benhårdt ude i verden for at genskabe den tillid, som pengebegærlige, skruppelløse og korrupte mennesker har svækket. Det skylder vi de milliarder af mennesker, som elsker at følge sportens verden på tribunerne og foran fjernsynet. Det skylder vi de rene atleter, som hver dag yder en masse ofre i håbet om at komme til tops i deres, og det skylder de unge breddeidrætsudøvere som i virkeligheden skulle have nydt gavn af de milliarder, som i stedet landede i de forkerte lommer.
Den 27. januar er vi sammen med kulturminister Bertel Harder, DGI og Play the Game inviteret ind på Christiansborg af Folketingets Kulturudvalg for at drøfte ledelsen i de internationale sportsorganisationer. Vi møder selvfølgelig op, og vi er rigtig glade for invitationen, for den viser, at Folketingets partier deler vores ønske om at rette op på situationen. Det er ikke en proces, som kan gennemføres med et fingerknips. Men jeg tror på, at en rigtig proces er sat på skinner, og alle har fået øje på alvoren, så vi ikke fremover skal bruge betegnelser som ’annus horibbilis’ i idrættens verden.