10 kandidater fundet til Årets Holdkammerat

10 unge tættere på 100.000 kr. og titlen som Årets Holdkammerat
11. nov 2015
10 unge tættere på 100.000 kr. og titlen som Årets Holdkammerat

Feltet af kandidater til Årets Holdkammerat 2015 er nu skåret ind til 10 personer, der har muligheden for at vinde titlen og 100.000 kr. til en sportsrejse for deres hold.

Efter fem uger med mulighed for at indstille kandidater er der udvalgt 10 kandidater, der har chancen for at blive udnævnt til Årets Holdkammerat. Med titlen følger 100.000 kr. fra Nordea-Fonden. Pengene er øremærket til en sportsrejse for Årets Holdkammerat sammen med resten af holdet eller træningsgruppen.

De 10 kandidater er allerede blevet informeret, og de vil desuden alle sammen blive inviteret med til det store sportsgallashow Sport 2015 i Boxen i Herning, lørdag den 9. januar 2016, hvor prisen også overrækkes.

Med prisen ønsker DIF og Nordea-fonden at anerkende unge mennesker som med en positiv involvering i sporten – både på og uden for banen – tager ansvar for at skabe et godt idrætsmiljø i samspil med andre. Alle kandidater er blevet nomineret af hhv. holdkammerater, venner, trænere eller ledere.

De ti nominerede til titlen som Årets Holdkammerat er:
Ami Williamson, Just Dance Studios (Dansk Sportdanser Forbund)
Andreas Ingvordsen, Dragsholm Svømmeklub (Dansk Svømmeunion)
Emma Christensen, Herning GF Atletik & Motion (Dansk Atletik Forbund)
Line Tækker Tarbensen, Esbjerg Bordtennisklub (Dansk Bordtennis Union)
Judith Bashige, Maribo Boldklub (Dansk Boldspil Union)
Marlene Schach Pedersen, Br66 Langeskov (Dansk Håndbold Forbund)
Mikkel Larsen, Vojens Speedwayklub (Dansk Motor Union)
Natascha Johansen Heien, Rebild Håndbold (Dansk Håndbold Forbund)
Noah El Ouaamari, Nivå-Kokkedal Fodboldklub (Dansk Boldspil Union)
Tristan Enkebølle Nielsen, Holte Badmintonklub (Badminton Danmark)

”DIF ønsker med prisen at sætte fokus på hvor vigtigt det er, at de unge selv tager ansvar for at skabe et godt idrætsmiljø for unge i foreningen. Gode holdkammerater og et godt sammenhold er afgørende for, at unge bliver i foreningslivet," siger Helle Carlsen, ekspert i idræt børn og unge, DIF

I det næste stykke tid går jagten så ind på tre kandidater, der inviteres med til Sport 2015 sammen med deres hold. Den ene af disse tre kandidater vinder titlen som Årets Holdkammerat og dermed prisen på 100.000 kr. fra Nordea-Fonden til en sportsrejse for hele holdet. Vinderen offentliggøres ved Sport 2015-showet i Herning 9. januar 2016.

Dommerpanelet består af interne forenings- og ungdomseksperter i DIF samt ungdomsforsker Søren Østergaard, daglig leder, Center for Ungdomsstudier. DIFs bestyrelse træffer den endelig beslutning om hvem, der skal være Årets Holdkammerat 2015.

For mere information:
Helle Carlsen, konsulent, DIF-udvikling, mobil 20 41 41 83
Tine Wickers, Kommunikationschef, Nordea-fonden, mobil 4070 3784

Venlig hilsen
Mikkel Kristiansen
PR-Assistent, mobil 2889 4714