Tweens skal fastholdes med sjov
De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med bordtennis. I stort set alle folkeskoler, fritidshjem og også på visse legepladser står der bordtennisborde til fri afbenyttelse. På den baggrund skulle man tro, at det er nemt at rekruttere medlemmer til de lokale bordtennisklubber. Og sådan er det også i de unge år, men når børnene når 8-12 års alderen, så gider de ikke mere. Det er i hvert fald det, som Dansk Bordtennis Union har oplevet, og derfor har de i samarbejde med DIF startet udviklingsprojektet ’Det' Batter – udviklingsmiljøer for tweens’.
Træningen skal være sjov
Bordtennisunionen lavede en frafaldsanalyse, som beskrev, hvad der fik de 8-12-årige til at falde fra. Det har ført til en nytænkning på træningsområdet, som skal imødekomme de problemer, der tidligere har været.
”Der skal fokus på tre parametre: Relation, udvikling og sjov. Det kalder vi så for RUS-konceptet,” siger Annette Westermann, der er udviklingskonsulent for Dansk Bordtennis Union.
Klubberne har allerede arbejdet med udvikling, men det nye er det øgede fokus på relationer og sjov. I bordtennis har man ofte opdelt de unge efter niveau i stedet for alder. På den måde kunne man komme ud for, at der ikke blev dannet relationer blandt spillerne på grund af aldersforskellen. Det vil man udrydde med de nye træningsmetoder. Samtidig vil man gøre træningerne mere underholdende.
”Der skal hele tiden være en kontinuerlig udvikling, men det skal samtidig være sjovt,” siger Annette Westermann
90 klubber skal igennem møllen
Udviklingsprojektet startede sidste år, hvor 15 såkaldte trænerudviklere blev fundet og efterfølgende oplært i de nye koncepter. Trænerudviklerne har også selv været med til at udvikle de øvelser, som skal bruges, når den nye form for træning bliver indført. Nu er de klar til at tage ud på klubbesøg.
”Meningen er, at hver træningsudvikler får tildelt en klub i et halvt år, som de skal følge. De skal ud og besøge dem fire gange i løbet af de seks måneder, hvor de skal assistere de lokale trænere i de nye øvelser,” siger Annette Westermann.
Projektet kører indtil 2018, hvor i alt 90 klubber vil have haft besøg af en af trænerudviklere. En af de trænerudviklere er Rasmus Klein-Døssing, og han er ikke i tvivl om, at udviklingsprojektet kan gøre en forskel.
”Jeg har erfaret igennem mange år, at mange trænere bare gør det, som de altid har gjort og er rimelig blinde over for nye ting. Det er ren rutine, når træningerne rundt omkring i klubberne kører. Der ser jeg en meget stor faktor i, at de lærer at tænke ud af boksen og udfordrer deres egen kreativitet i forhold til at gøre træningen spændende,” siger han og fortsætter:
”Jeg ser det egentlig sådan, at U’et i RUS er gemt lidt væk bag de andre. De skal have nogle relationer, og de skal have det sjovt, og så kommer udviklingen og fastholdelsen på baggrund af det,”
Mulighed for at skabe en rød tråd
Udover ændringerne i de indgroede træningsrutiner, så bruger Dansk Bordtennis Union også klubbesøgene til at prøve at indføre en rød tråd i det arbejde, der bliver gjort ude i klubberne.
”Det skal ikke være sådan, at børnene ikke kan se en fremtid i klubben, når de bliver en vis alder. De skal kunne se, at der er en vej igennem klubben, så vi kan holde på dem,” siger Jeppe Damsgaard, der er udviklingskonsulent og står for at implementere ændringerne ude i klubberne.
Ifølge Jeppe Damsgaard handler det især om at få mindsket den kløft, der er mellem bredde og elite i sporten.
”Det skulle gerne være sådan, at børnene, der starter, kan se, at der både er noget at komme efter, hvis man vil spille for sjov, og hvis man satser lidt mere på at blive en del af eliten. Det er derfor, vi skal gøre op med den niveauinddeling, der har hersket indtil nu,” siger han.