Kommuner skal prioritere bevægelse i folkeskolen

Det er muligt at implementere bevægelse i undervisningen, viser resultater hos flere kommuner. Men det kræver en kommunal indsats.
14. aug 2015
Det er muligt at implementere bevægelse i undervisningen, viser resultater hos flere kommuner. Men det kræver en kommunal indsats.

Udsigten til mere idræt og bevægelse i folkeskolen har stor opbakning blandt forældre og elever. Det gavner sundheden og styrker indlæringsevnen. Implementeringen af de 45 minutters daglig idræt og bevægelse og samarbejdet med de lokale idrætsforeninger har dog haltet i reformens første leveår. Derfor skal bevægelsen prioriteres ude i kommunerne.

”Det er tid til, at kommunerne prioriterer samarbejdet mellem skolerne og de lokale foreninger hårdere og afsætter de nødvendige midler. Det er ikke et samarbejde, foreningerne skal tjene penge på, men de skal have dækket omkostninger til halleje, trænere og materialer, så det ikke påvirker resten af foreningens arbejde,” siger DIF’s formand Niels Nygaard.

Flere gode eksempler
Der findes allerede flere gode eksempler på hvordan man kan løse opgaven ude i kommunerne.

”I Ålborg Kommune har man ansat en ’Playmaker’ til at koordinere kontakten mellem skoler og foreninger og afsat økonomi til samarbejdet i den åbne skole. Vi ser gerne, at andre kommuner lader sig inspirere og prioriterer samarbejdet i de kommende budgetforhandlinger,” siger Niels Nygaard.

DIF har indgået samarbejder med fire Rollekommuner, der har forpligtet sig til at fremme idræt og bevægelse i folkeskolen. Ud over Ålborg er også Hedensted, Slagelse og Svendborg rollekommuner.

Læs mere om DIF’s rollekommuner