Unge atleter til Georgien for at hente olympiske erfaringer

Danmark sender 38 unge atleter til Europæisk Olympisk Ungdomsfestival i Tbilisi.
23. jul 2015
Danmark sender 38 unge atleter til Europæisk Olympisk Ungdomsfestival i Tbilisi.
Anført af fanebærer Emma Norsgaard Jørgensen går i alt 38 unge danske atleter 26. juli ind på Mikheil Meskhi Stadium i Georgiens hovedstad Tbilisi. Anledningen er åbningsceremonien ved European Youth Olympic Festival (EYOF). 
I bedste olympiske stil brænder ilden over stadion i de syv dage, hvor 3.800 unge atleter fra 50 europæiske lande skal dyste mod hinanden. 

Med for at få erfaringer
”Det vil være godt, hvis vi vinder medaljer, men det er ikke vores primære mål. Vi er taget herned for at give de unge talenter erfaringer fra en stort multisport event med deltagere fra mange lande”, forklarer Chef de Mission Jakob Ovesen.

”De danske atleter kommer til at konkurrere med jævnaldrende fra mange lande. De får en unik mulighed for at knytte venskaber på tværs af sportsgrene, landegrænser og køn. Det bliver uden tvivl sjovt og en oplevelse for dem. Forhåbentlig får de lyst til at træne videre, når de kommer hjem, så det her ikke bliver deres sidste deltagelse i et olympiske arrangement”. 

EYOF er på mange måder et olympiske lege for unge europæere. OL-stemningen og -atmosfæren er den samme i EYOF-byen, til konkurrencerne og i forbindelse med både åbnings- og afslutningsceremonierne. 

Ekstra fødselsdagsgave
Fanebærer Emma Norsgaard Jørgensen har ekstra grund til at vifte med Dannebrog, når hun går i spidsen for det danske hold under åbningsceremonien. Hun har nemlig fødselsdag og fylder 16 år. 
 

Fakta:
Ved den 13. udgave af EYOF i Tbilisi er det samlede deltagerantal på cirka 3.800 atleter. Danmark deltager med en delegation på i alt 51 mand (fordelt på 38 atleter, 11 trænere/ledere og to DIF-ansatte).

De danske atleterne fordeler sig sådan:
1 i atletik 
1 i gymnastik
2 i judo
4 i cykling
2 håndboldhold (piger og drenge)

De deltagende atleter er: 
Atletik: Victor Østergaard Thomsen, 800m

Cykling (landevej og enkeltstart): Emma Norsgaard Jørgensen, Julius Johansen, Mathias A.E. Larsen, Oliver Wulff Frederiksen

Gymnastik: Marie Skammelsen, idrætsgymnastik

Judo: Lærke Marie Olsen, -63kg. Mathias Nørgaard Madsen, -90kg.

Håndbold, piger: Anne H. Berggreen, Katrine D. Thomsen, Sophie A. Moth, Yasmin Sielsjacks, Emma C.U. Friis, Mathilde Hylleberg, Stine O. Kristensen, Nanna B. Jensen, Esther B. Boysen, Line B. Larsen, Lærke Vedel, Natasja Ø. Kristensen, Mollie Edelved, Josephine N.S. Olsen, Stine E. Jørgensen

Håndbold, drenge: Emil M. Jakobsen, Emil B. Lærke, Frederik E. Hansen, Mathias B. Møller, Andreas Magaard, Emil G. Hansen, Oliver L.L. Alsøer, Magnus V.N. Rasmussen, Nikolai S. Vinther, Anders A. Pedersen, Anders Christiansen, Frederik H. Asmussen, Jakob G. Dall Hansen, Jens V. Kristensen og Christian Ø. Madsen.

Om EYOF 2015
EYOF er et multisportsevent for talentfulde atleter i alderen 13-17 år. Første udgave af EYOF blev afholdt i Bruxelles i 1991. 
• Hvor: Tbilisi, Georgien 
• Hvornår: 26. juli – 1. august 2015 
• Hvem: ca. 3.800 atleter fra 50 europæiske lande 
• Hvad: 9 udvalgte idrætsgrene 

Læs mere om EYOF på www.tbilisi2015.com  

Yderligere information 
Jakob Ovesen, Chef de Mission for det danske hold ved EYOF
M: 28 57 85 81 
@: jov@dif.dk