Teenagefrafald – myte eller sandhed?

I et notat udarbejdet af DIF Analyse bliver der stillet spørgsmålstegn ved snakken om teenagefrafald i idrætsforeningerne
25. jun 2015
I et notat udarbejdet af DIF Analyse bliver der stillet spørgsmålstegn ved snakken om teenagefrafald i idrætsforeningerne

DIF Analyse har udarbejdet et notat, hvor problemstillingen om teenagefrafald i foreningsidrætten bliver kigget efter i sømmene. I modsætning til den generelle opfattelse af, at mange falder fra i overgangen fra barn til teenager, så viser notatet, at der faktisk er tale om et stabilt antal teenagemedlemmer de sidste år.

I notatet undersøger DIF Analyse først medlemstallene i CFR (Centralt ForeningsRegister), der samler medlemstallene fra DIF, DGI og Firmaidrætten, og senere udelukkende medlemstallene fra DIF.

Ifølge CFR har antallet af aktivitetsmedlemmer mellem 13 og 18 år ligget stabilt siden 2012, hvor registret blev oprettet, og hvis man tager i betragtning, at det generelle antal af 13-18 årige er faldet, så er der faktisk tale om en lille stigning.

Når øjnene falder på DIF’s medlemstal alene, så viser tallene, at der mellem 2006 og 2014 har været en stigning i antallet af teenagemedlemmer – helt præcist på 2,3 procent.

Derudover bliver der kigget på, hvilke specialforbund der henholdsvis har været gode og mindre gode til at holde på teenagemedlemmerne.

Hele notatet kan læses her.

For mere information kan Martin Borch, der er forfatter af notatet, kontaktes på mbo@dif.dk.