Usikker fremtid for Get2Sport

For fire år siden var der ingen piger, der havde lyst til at være med, da børn og unge fra Gellerupparken ved Aarhus fik mulighed for at deltage i DBU’s fodboldskole i deres sommerferie. Året efter var der 12, der sagde ja. I fjor var der 29, og i år har 46 piger tilmeldt sig.

Det er blot et af de små, konkrete eksempler, der er opnået i de ti år, der er gået, siden DIF involverede sig i integrationsarbejdet og gennem Get2Sport begyndte at bruge idrætten som løftestang i de boligsociale områder.

Den lille historie viser blandt meget andet, at det kræver både tid og tålmodighed at få foreningsliv, sport og udsatte unge til at gå hånd i hånd. Men når det først lykkes, er resultaterne svære at gendrive.
Det har man opdaget på Christiansborg, hvor alle Folketingets partier priser arbejdet i Get2Sport.

Dansk Folkepartis Karin Nødgaard fremhæver således, at der er tale om en vigtig samfundsmæssig opgave. Den konservative Mai Mercado peger på de vigtige partnerskaber mellem foreninger og kommuner. Og socialdemokraten Jens Joel kalder det slet og ret ”et sindssygt godt projekt”.

Deres begejstring understøttes blandt andet af to nye rapporter fra Center for Boligsocial Udvikling (CBSU), der eksempelvis dokumenterer, at stærke, lokale idrætsforeninger er med til at holde unge væk fra både radikale og kriminelle miljøer.

Ministeren tager ikke imod
Det til trods er fremtiden for Get2Sport usikker. Projektet finansieres af DIF, staten og de kommuner, der deltager. De bidrager cirka med en tredjedel hver, men den statslige bevilling på fire millioner kroner udløber til nytår. Statens tilskud kommer nemlig fra den såkaldte satspulje, der kort fortalt støtter nye projekter og initiativer. Det er derefter op til projektets partnere – i dette tilfælde kommunerne – at overtage driften. Vel at mærke kun, hvis man mener, at indsatsen er pengene værd.
Umiddelbart mener alle, at det er tilfældet i det integrationsarbejde, der udføres her. Men DIF har foreløbig henvendt sig forgæves til den radikale socialminister Manu Sareen i bestræbelserne på at få en aftale, der vil betyde, at staten fortsat engagerer sig i arbejdet.

”Vi har gennem længere tid prøvet og prøvet at få et møde med socialministeren i stand, men han virker ikke interesseret i at mødes med os. Det ærgrer mig, for jeg ville gerne præsentere ham for vores ambition på det boligsociale område og invitere staten til at gå ind i et samarbejde,” siger DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg.

Som begrundelse for det fortsatte samarbejde peger han på alle de undersøgelser, der fremhæver foreningsidrættens rolle i de socialt belastede boligkvarterer:

”Vi ved, at dens betydning er enorm i forhold til at nedbringe kriminalitet og øge forståelsen for demokrati i de områder. Men der er brug for, at staten sætter den nationale retning. Mange kommuner gør det godt, men der også nogle, der ikke gør så meget, og derfor er det nødvendigt, at staten sikrer, at indsatsen i boligområderne bliver ensartet og ambitiøs,” siger Poul Broberg.

Unge med dommerkort
Den pointe peger Anders Glahn også på. Han er ansat af Aarhus Kommune og fungerer som bindeleddet mellem kommunen, Get2Sport, idrætten i Gellerupparken og – ikke mindst – forældrene, som skal motiveres til at deltage i foreningsarbejdet.
Anders Glahn advarer imod, at man gør som normalt, når en satspulje-bevilling ophører, og overlader den videre indsats til eksempelvis kommunerne.

”Det her er statens mulighed for at støtte, at civilsamfundet udvikler sig. Den enkelte kommune kan meget, men det vil være tåbeligt ikke at holde fast i DIF, der blandt andet har ekspertisen og det strategiske overblik. Det er DIF, der ved noget om idræt. DIF kan bistå med at skabe et solidt foreningsliv og på tværs af kommunegrænser få de små fællesskaber til at dedikere sig til det store fællesskab,” siger Anders Glahn.

Han arbejder blandt andet tæt sammen med Gellerup-klubben ACFC, der står for Aktivitets Centrets Football Club. Klubben har knap 200 medlemmer, og formanden Afif Abdallah kan tale i timevis om den effekt, han oplever, at idrætten og foreningslivet har på kvarterets drenge og piger.

”Noget af det fine ved Get2Sport er det samarbejde, vi har med klubber fra andre byer. Vi mødes og lærer af hinanden. For eksempel var det Odense (Vollsmose, red), der gav mig ideen til at sende nogle af vores unge på dommerkursus,” siger Afif Abdallah og fortæller historien om de 46 unge fodboldspillere – 45 drenge og en pige, alle af anden etnisk herkomst end dansk – der har uddannet sig til fodbolddommere i løbet af de seneste 18 måneder:

”De fleste er 15-16 år, og det har betydet meget for dem, at de har fået dommerkortet og er blevet medlem af Fodbolddommerforeningen. Nu er de noget. Nu tager drengene alene ud af Gellerup, når de for eksempel skal til Mårslet for at dømme en kamp. Før forlod de kun området i grupper, og så kunne de jo godt gå og skabe lidt utryghed,” fortæller ACFC-formanden.

De hepper på Danmark
På Christiansborg er den konservative Mai Mercado voldsomt optaget af, at Get2Sport fortsætter – med staten som medspiller. Og hun er ligeglad med, at satspulje-midlerne udløber. Allerede sidste efterår foreslog hun at forlænge den bevilling, og det vil hun gøre igen:
”Get2Sport kan sagtens køre videre under satspuljen. Det er også sket i andre tilfælde,” siger Mai Mercado og hæfter sig ved al den integration, man får for pengene.

Dansk Folkepartis Karin Nødgaard anbefaler også, at staten fastholder sit engagement og sin støtte. Blandt andet fordi ”der jo ikke er grund til at opfinde den dybe tallerken en gang til”.
”Det vil være dumt at lukke det ned,” siger Karin Nødgaard.

Også socialdemokraten Jens Joel, der selv bor i Gellerup, håber, der findes en holdbar løsning efter valget. Uden at pege på nogen endelig model understreger han det fine i, at foreningsdanmark gennem Get2Sport arbejder sammen med det officielle Danmark.

”Det har vi i høj grad brug for,” siger Jens Joel.

I Aarhus krydser Afif Abdallah fingre for, at missionen lykkes, og at Gellerup-klubben også næste sommer kan invitere medlemmerne til at deltage i DBU’s fodboldskoler. Også pigerne.

”Når børnene er på fodboldskole, får de blandt andet en landsholdstrøje. Den har de på, når der er landskamp, og så sidder de foran fjernsynet og holder med Danmark,” siger Afif Abdallah.
Jeg ved godt, det er et gæt, men hvad ville konsekvensen være, hvis ACFC og Get2Sport ikke fandtes?
”Så ville vi komme til at betale en høj pris.”

DIF kan bare søge
DIF Opinion har spurgt den radikale socialminister Manu Sareen, om det er korrekt opfattet, at han ikke har været interesseret i at mødes med DIF for at diskutere Get2Sports fremtid. Og har spurgt, hvad han selv mener om projektet.

Manu Sareen har sendt dette svar:

”Betingelsen for at modtage den støtte, som Get2sport får lige nu, er, at man samtidig arbejder på at finde finansiering uden for satspuljen. Socialministeriet har ultimo oktober 2014 (efter en rykkerprocedure) modtaget en forankringsplan fra Get2sport, hvor det skitseres, at man arbejder for at skabe forankring af projektet via CSR-samarbejder, samarbejde med boligforeninger og via kommunerne. Der er deadline for aflevering af en ny og opdateret forankringsplan til Socialministeriet 1. juli 2015,”

Derudover skriver Manu Sareen, at ”Get2Sport i øvrigt er velkommen til at søge om midler fra relevante puljer i ministeriet.”

Umiddelbart er DIF dog mest interesseret i en længerevarende aftale. DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg, siger:

”Fra DIF’s side vil vi gerne ud af puljetyranniet. Get2Sport er en metode, som virker, og DIF har det seneste år forgæves over for regeringen talt for, at der indgås et længerevarende partnerskab mellem staten, civilsamfundet og kommunerne om at sikre et aktivt foreningsliv i alle definerede socialt udsatte boligområder på linje med beskæftigelsesinitiativer og nærpolitik. Partnerskabet bør derfor finansieres direkte over Finansloven. Det er fortsat DIF’s ønske at arbejde videre med den vision over for den kommende regering.”

Læs undersøgelsen ”Helhedsplaner og kriminalitetsforebyggelse” fra Center for Boligsocial Udvikling