Politikere svigter forebyggelsen

Sundhedsdebatten i valgkampen har handlet om, hvordan man skal bruge milliarder på at helbrede, mens forebyggelsen er blevet glemt. Det kritiserer forsker, og politikere erkender, at forebyggelsen skulle have spillet en større rolle.
16. jun 2015
Sundhedsdebatten i valgkampen har handlet om, hvordan man skal bruge milliarder på at helbrede, mens forebyggelsen er blevet glemt. Det kritiserer forsker, og politikere erkender, at forebyggelsen skulle have spillet en større rolle.

Hent hele DIF OPINION som PDF-fil her.

Sundhedsområdet er et brandvarmt emne i valgkampen. Eller det vil sige, at sygdomsbekæmpelse er et brandvarmt emne. Politikere fra både Socialdemokraterne og Venstre har garanteret, at det offentlige i fremtiden vil betale for den nødvendige medicin, lige meget hvor meget der skal bruges, eller hvor dyrt det bliver. Og det bliver dyrt. Bare fra 2007 til i dag er regionernes udgifter til medicin næsten fordoblet fra 4,3 milliarder kroner om året til 7,5 milliarder kroner, og Danske Regioner har regnet sig frem til, at de årlige udgifter til medicin i 2020 vil stige til massive 13,2 milliarder kroner.

Men mens der har været masser af fokus på, hvordan syge mennesker bliver behandlet, så har der ikke været spildt mange ord på, hvordan man kan undgå at folk bliver syge i første omgang – altså forebyggelse. Det ærgrer Peter Krustrup, der er professor og ledende forsker ved Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet.

”Jeg synes, at det er positivt, at sundhed har været på dagsordenen, men debatten har stået på ét ben og handlet om medicinering og hospitalsbehandlinger. I valgkampen har der været yderst begrænset fokus på forebyggelse på trods af, at der her gemmer sig rigtig mange positive historier og store muligheder,” siger Peter Krustrup.

Han har i en række undersøgelser målt sundhedseffekterne af motion. I flere studier har Peter Krustrup blandt andet kortlagt, at bare 12 ugers fodboldtræning i en time to gange om ugen førte til et fald i blodtryk, som er omtrent lige så stort som en vellykket pillebehandling, og at 75 procent af deltagerne ikke længere havde forhøjet blodtryk efter træningsperioden. Desuden fik de deltagende spillere konstateret mindre fedt og kolesterol, bedre hjerte- og karfunktion, med en anslået halvering af risikoen for hjertekarsygdomme, i kombination med en bedre muskelfunktion og balance, som reducerer risikoen for fald og knoglebrud.

”Det giver god mening at satse på forebyggelse, for pengene kommer mangefold igen. En nylig undersøgelse fra New Zealand viser, at hvis man investerer en krone i forebyggelse gennem fysisk træning, så sparer man otte kroner i den anden ende. Det er de niveauer, vi snakker om. Der er et kæmpe potentiale. Mange er aktive i dag, men der er stadig et uudnyttet potentiale blandt befolkningsgrupper, der ikke motionerer, motionerer for lidt eller for lavintenst,” siger Peter Krustrup.

Politisk erkendelse
Flemming Møller Mortensen, der er sundheds- og forebyggelsesordfører for Socialdemokraterne, er tæt på at ligge sig fladt ned. Han pointerer, at han i sin igangværende valgkamp flere gange har bragt forebyggelse i spil, men han anerkender, at forebyggelse har spillet en alt for lille rolle – både i valgkampen og i politik generelt.

”Alle partierne har forsømt at sætte forebyggelse på dagsordenen. Det hænger nok sammen med, at man skal have penge op af lommen først, og man skal så, længe før man kan høste – altså at man ikke kan se resultaterne på kort sigt. Forebyggelse kræver risikovillig kapital, men vi bliver simpelthen nødt til at sætte det øverst på dagsordenen,” lyder det fra Flemming Møller Mortensen.

Socialdemokraten mener, at det er de røde partier, der vil have bedst mulighed for at sætte forebyggelse på dagsordenen. Men hvis rød blok skulle bevare regeringsmagten, så skulle der også være mulighed for at lave forebyggelsespolitik hen over midten. Venstres forebyggelsesordfører Jane Heitmann understreger nemlig også behovet for at bruge flere kræfter på forebyggelse.

”Vi skal have fortalt danskerne, at også lidt motion giver store resultater. Det er vigtigt, at vi kommer ud over rampen med det budskab. Mange danskere dyrker motion i dag, men der er alligevel en gruppe, hvor vi ikke har fat i alle. Det gælder i socialt belastede områder og blandt psykisk syge, som ofte har svært med at dyrke motion i fællesskab, og som tit får medicin, som fører til overvægt,” siger Venstre-politikeren.



Milliardgevinster
Beregninger fra Det Økonomiske Råd har vist, at hvis den enkelte dansker i fremtiden, trods en længere levealder, ikke får flere plejekrævende år (såkaldt sund aldring), så vil den årlige sundhedssøkonomiske gevinst blive 12,5 milliarder kroner, når vi når frem til 2050. I den fremskrivning er der endda ikke taget højde for den vækst i sundhedsudgifterne, som stammer fra stigende medicinpriser og øget efterspørgsel efter dyre behandlingsforløb.



DIF er gået sammen med DGI om en fælles vision med navnet ’Bevæg dig for Livet’. Den indebærer blandt andet, at 600.000 flere danskere skal være fysisk aktive i 2025, end tilfældet er i dag. Lykkes det, så vil det have store positive konsekvenser for sundhedsudgifterne og være med til at sikre sund aldring i befolkningen.

I DIF vil direktør Morten Mølholm Hansen gerne have staten som en aktiv partner i bestræbelserne på at aktivere yderligere 600.000 danskere.

”Politikerne ved godt, at der er et stort potentiale her, men de er generelt for fokuserede på reparation i stedet for forebyggelse, som er et langt og sejt træk. Hvis Sundhedsministeriet og forvaltningerne i kommunerne får øjnene op for det her og dedikerer sig, så kan visionen for alvor få luft under vingerne. Det er noget, vi vil arbejde på i den kommende tid,” siger Morten Mølholm Hansen.

Jagt på ressourcer
En af de politikere, han vil gå til, er Flemming Møller Mortensen. Og socialdemokraten lover en konstruktiv dialog.

”Visionen er bygget ind i de idrætspolitiske sigtelinjer, så vi er i et eller andet omfang forpligtet til at forfølge den politisk. Kommuner og regioner skal udnytte det store potentiale, der ligger i motion som forebyggelse. Derfor skal vi måske udarbejde nogle forvaltningsforpligtelser, så motion kan blive tænkt ind i sundhedsarbejdet”, siger Flemming Møller Mortensen.

Professor Peter Krustrup opfordrer også til at få sat fart på forebyggelsesarbejdet.
”Visionen er meget brugbar, og der er behov for, at politikerne drøfter og sætter skub i den. Vejen frem er partnerskaber mellem idrætsorganisationer, patientforeninger og kommuner. Vi er langt fremme med hensyn til forskning og anbefalinger, så der er en masse viden, man kan gå videre med i forebyggelsesarbejdet. Det gælder om at koble den nyeste forskning med foreningerne. Der er en gryende interesse i kommunerne, men udviklingen kan med fordel accelereres.”

Nu mangler det bare, at de fine politiske ord bliver vekslet til handling på den anden side af – eventuelt i et regeringsgrundlag. Det kræver politisk mod og en hel del penge. Flemming Møller Mortensen garanterer, at han har modet, og han tror også på, at pengene kan findes.

”Det kræver bare, at vi kan få dem lokket ud af finansministeren. Bjarne Corydon var med mig ude til et valgmøde, og der spurgte jeg også ind til det. Det bliver ikke nemt at få fat på pengene, men jeg tror, at det lykkes på sigt, for det er tosset at bruge så mange penge på at behandle noget, der kunne have været forebygget,” siger Flemming Møller Mortensen.