Stor fodboldkongres i København

Den 20.-23. maj samles nogle af sportens dygtigste forskere og praktikere for at præsentere den seneste forskning i fodbold. Du kan stadig nå at sikre dig adgang.
8. maj 2015
Den 20.-23. maj samles nogle af sportens dygtigste forskere og praktikere for at præsentere den seneste forskning i fodbold. Du kan stadig nå at sikre dig adgang.

’World Congress on Science & Football’ afholdes hvert fjerde år. I år er turen kommet til København og Københavns Universitet den 20.-23. maj. Kongressen præsenterer den nyeste forskning fra alle former for fodbold fra den klassiske variant til rugby, australsk, amerikansk og gælisk fodbold.

Deltagerne bliver blandt andet klogere på:
• Test og træning
• Sammenhængskraft og teambuilding
• Globalisering af moderne fodbold
• Fankultur
• Kvindefodbold
• Fodbold og sundhed

”Det er første gang i kongressens foreløbig 30-årige levetid at den afholdes i Norden, og vi glæder os meget til at samle verdens førende fodboldforskere. På den måde har vi mulighed for at vise den store faglige bredde vi besidder inden for fodboldforskningen i Danmark generelt og i København i særdeleshed,” siger Peter Krustrup, professor i holdspil og sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, der sammen med Jens Bangsbo står i spidsen for kongressen.

Du kan læse mere om kongressen på hjemmesiden.