Dansk idræt tager internationalt ansvar

DIF’s bestyrelse har vedtaget en ny internationalt strategi, der løber i perioden 2015-2020. Fokus er på bekæmpelse af matchfixing, mere bæredygtige idrætsevents og flere aktive mennesker på verdensplan.
22. apr 2015
DIF’s bestyrelse har vedtaget en ny internationalt strategi, der løber i perioden 2015-2020. Fokus er på bekæmpelse af matchfixing, mere bæredygtige idrætsevents og flere aktive mennesker på verdensplan.

Danmark er et lille land, men har alligevel stor indflydelse i international idrætspolitik. Det internationale magtbarometer, som DIF offentliggjorde i 2013, viser, at DIF særligt i Europa har større indflydelse, end vores størrelse umiddelbart berettiger os til, idet DIF er rangeret som den 14 mest indflydelsesrige organisation i den europæiske idræt.

Den nye internationale strategi, som har fået titlen ’Dansk idræt tager international ansvar’, skal sikre, at Danmark også fremover har en vægtig stemme i de kontorer, hvor idrætspolitikken på verdensplan fastlægges.

I den nye strategi er der formuleret tre fokuspunkter.

1. Bekæmpelse af matchfixing
2. Mere bæredygtighed i internationale idrætsevents
3. Flere idrætsaktive mennesker i verden.

I den nye strategi bliver det blandt andet også formuleret, hvordan DIF vil medvirke til at modernisere den olympiske bevægelse, fremme danske idrætsinteresser i EU og styrke det nordiske samarbejde.

Hele DIF’s internationale strategi, ’Dansk idræt tager international ansvar’, kan downloades her.

Billede: DIF's formand, Niels Nygaard, sammen med IOC's præsident, Thomas Bach.