Et hæsblæsende år – nu på tryk

2014 bød på nybrud i dansk idræt, en mere fysisk aktiv skoledag og rekordmange medaljer.
15. apr 2015
2014 bød på nybrud i dansk idræt, en mere fysisk aktiv skoledag og rekordmange medaljer.

DIF havde travlt i 2014. Det kan man overbevise sig om ved at læse i de 52 sider, som årsberetningen for 2014 fylder.

En stor del af året har handlet om den fælles vision med DGI. DIF's formand Niels Nygaard kalder i forordet visionen for et nybrud i dansk idræt. Den nye skolereform med en ambitionen om en mere fysisk aktiv skoledag for eleverne, har også optaget DIF og har fået pæn plads i årsberetningen.
Publikationen tager i øvrigt læseren med rundt i både DIF samt specialforbundene og giver et indblik i DIF's øvrige interessevaretagelse.

Tre temaer
I tre temaer fokuserer årsberetningen på idræt i folkeskolen, vision 25-50-75 og integration. Læseren får også et indblik i DIF's økonomi og kan finde en oversigt over vinderene af årets idrætspriser samt få overblik over hvem, der sidder i hvilke af DIF's udvalg og nævn.

DIF's årsberetning 2014 bliver sendt ud sammen med årsmødematerialet til alle specialforbund. 
Publikationen kan desuden læses her.